FM Viktor Haarmark Nielsen fra ØBRO sikrede sig sin første IM-norm i GM-turneringen, der sluttede søndag eftermiddag i Skanderborg. Kravet for norm var 4½ point i de 9 partier, da Viktors modstandergennemsnit lige præcis var over 2450. Det var nødvendigt med en sejr i sidste runde med sort over den unge indier FM Aaran Dengla, men det var der ikke meget der tydede på efter åbningen, hvor hvid i spansk fik en lidt mere bekvem stilling. Viktor fik dog neutraliseret fordelen, og da Dengla lavede en grov fejl i træk 29, vandt Viktor en bonde der lidt senere blev vekslet til en kvalitet og efterfølgende sejr. Dermed fortsætter Viktor et succesrigt skakår som tilbage i påsken sikrede ham kvalifikation til næste års Landsholdsklasse.

IM Kassa Korley startede med et halvt point efter de første to partier, men spillede sig efterfølgende gevaldigt op, så han med en sejr i sidste runde med sort imod den rutinerede svenske GM Tiger Hillarp-Persson, kunne lave sin tredje og sidste GM-norm. Partiet blev remis i et langt slutspil, hvor Kassa aldrig fik muligheden for en gevinst, men derimod måske godt kunne have tabt partiet i stedet. Kassa kan dog glæde sig over en delt turneringssejr sammen med de ukrainske stormestre Sergei Ovsejevitsch og Yuri Solodovnichenko. Alle tre endte på 6 point.

IM Filip Boe Olsen endte på 5 af 9, og nærmer sig med hastige skridt de 2450 i elo. I dagens parti imod IM Nicolai V. Pedersen kom Nicolai allerede i åbningen i alvorlige problemer med hvid. Allerede efter 13 træk er stillingen kritisk, og efter 20 træk helt tabt:

Slutstillingen i GM-turneringen
1. – 3. GM Sergei Ovsejevitsch (2581) 6 point
1. – 3. GM Yuri Solodovnichenko (2508) 6 point
1. – 3. IM Kassa Korley (2432) 6 point
4. – 5. IM Yevgeniy Roshka (2499) 5 point
4. – 5. IM Filip Boe Olsen (2427) 5 point
6. – 7. GM Tiger Hillarp-Persson (2514) 4½ point
6. – 7. FM Viktor Haarmark Nielsen (2336) 4½ point
8. IM Nicolai Vesterbæk Pedersen (2366) 3½ point
9. FM Aarav Dengla (2382) 3 point
10. IM Uffe Vinther-Schou (2407) 1½ point
Link til resultater fra GM-turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27527
Link til partier på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/smuk-skak-2022-gm/9/1/1
Link til resultater fra SMUKskak-EMT: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27313
Billedalbummet på Facebook er opdateret for både SMUKskak-GM og SMUKskak-EMT på Facebook: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.496724698931680&type=3
Link til hjemmesiden for Skanderborg Skakklub: https://skanderborgskakklub.dk/