You are currently viewing Kort nyt uge 19

Kort nyt uge 19

Chess House i Aarhus er alvorligt lukningstruet. Foreningen, der har eksisteret siden 2001, slås med dårlig økonomi siden svindelsagen for et par år siden og mangel på frivillig arbejdskraft. Dertil kommer at ledelsen i Kulturhus Bunkeren har opsagt foreningen i deres nuværende lokaler og tilbudt Chess House markant dårligere lokaler.

Der var ordinær generalforsamling den 4. maj, hvor konklussionen var at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse af foreningen. Den ekstraordinære generalforsamling finder sted den 8. juni kl. 19:00.

Link til hjemmesiden for Chess House: https://www.chesshouse.dk/

Link til Chess House på Facebook: https://www.facebook.com/groups/chesshouse


I Bundesligaen var der dobbeltrunde i den forgangne weekend, og der var igen danskere i kamp. GM Mads Andersen vandt lørdag imod IM Stefan Frübing (2339) men måtte om søndagen afgive det første halve point i denne sæson, da Mads spillede remis imod GM Krzysztof Jakubowski (2475). Solingen er på 3. pladsen i Bundesligaen efter 8 runder, og har kun sat et enkelt matchpoint til og Mads har scoret 5½ af 6.

GM Jonas Bjerre var med for Doppelbauer Turm Kiel og scorede også 1½ point i weekenden efter sejr over GM Roeland Pruijssers (2568) og remis imod Liam Vrolijk (2467). Holdet fra Kiel er kommet fint fra start, og er placeret som nummer 5 med 11 matchpoint.

Oberligaen sluttede søndag med danskerholdet Doppelbauer Turm Kiel som oprykker. Det andet danskerhold, Preetz, havde 4 dansker i kamp. IM Bjørn Møller Ochsner vandt uden kamp, Kim Skaaning besejrede Andrei Hloskovsky (2082) mens IM Steffen Pedersen spillede remis imod FM Julian Zimmermann (2297) og Bjarne Light spillede remis imod Eugen Raider (2024)

Link til resultater i den tyske liga: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=olnn

Link til hjemmesiden for Bundesligaen: https://www.schachbundesliga.de/


Stockholms SS vandt Elitserien Allsvenskan 2021-2022 med 8 sejre og et enkelt nederlag. Kun GM Jesper Søndergaard Thybo var med i den svenske holdturnering, hvor han repræsenterede Lunds ASK. Jesper scorede samlet 3½ af 5 uden nederlag, hvilket var en anelse over forventet score.

Link til den svenske holdturnering: https://schack.se/tavlingar/resultat/allsvenskan-2021-22/elitserien/elitserien/