You are currently viewing Køge tæt på titlen

Køge tæt på titlen

Team Xtracon Køge er snublende tæt på at genvinde danmarksmesterskabet i holdskak, da de klart fører Skakligaen inden sidste runde. Skanderborg gav ellers Team Xtraon Køge kamp til stregen i en kamp som sjællænderne vandt med mindst mulig margin: 4½ – 3½.

Billedet øverst i artiklen er taget af Finn Stuhr og viser det to stormestre Boris Chatalbashev og Alberto David, der stod for 1½ af Køges point lørdag.

Team Xtracon Køge er inden sidste runde 4½ point foran Hillerød, der i sidste runder møder Skanderborg i en ren kamp om sølvmedaljen. Hillerød stod for rundes største sejr på 7 – 1 over Jetsmark, hvilket var en overraskende stor sejr.

I bunden af ligaen er der stadig stor spænding om nedrykningen. Det ser svært ud for Fredericia, men hvem der skal med ned i 1. division er helt åbent. Kun ½ point skiller Jetsmark og ØBRO; men flere hold kan komme i farezonen, hvis de har en dårlig dag søndag.

Lørdagens resultater:
ØBRO – Fredericia 4½ – 3½
SK1968 – Nordkalotten 4 – 4
Skanderborg – Team Xtracon Køge 3½ – 4½
Århus/Skolerne – Brønshøj 4 – 4
Jetsmark – Hillerød 1 – 7

Stillingen efter de første 8. runder:
1. Team Xtracon Køge, 45½ bp, 14 mp
2. Hillerød, 41 bp, 13 mp
3. Skanderborg, 39½ bp, 13 mp

4. SK1968, 31 bp, 5 mp
5. Brønshøj, 30 bp, 8 mp
6. Århus/Skolerne, 29 bp, 7 mp
7. Nordkalotten, 28½ bp, 5 mp
8. Jetsmark, 26½ bp, 8 mp

9. ØBRO, 26 bp, 5mp
10. Fredericia, 23 bp, 2 mp

Flot setup i Køge til næstsidste runde. Foto: Finn Stuhr

Søndagens kampe på Asgård Skole, Norsvej 2, 4600 Køge, start kl. 10.00:
Team Xtracon Køge – Jetsmark
Hillerød – Skanderborg
Nordkalotten – Århus/Skolerne
Fredericia – SK1968
Brønshøj – ØBRO

Livedækning: https://view.livechesscloud.com/#c47c0161-e3cf-42c3-be9c-4b6fe63e800b
Tabel: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=328&teamTourId=69
Divisionsturneringen 2021/22: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/69