Den lokale spiller FM Nicolai Kistrup er startet som lyn og torden i GM-gruppen i Copenhagen Chess Challenge 2024. Fem point af fem mulige er det blevet til, bl.a. med sejre over GM Jonny Hector og IM Martin Haubro.
Nicolai Kistrup skal nu bare score ½ point i de sidste fire runde for at score sin sidste IM-norm. Med den flotte start må man formode, at han går efter at score sin første GM-norm. Her er kravet 7 point af 9.
Fotoet af Nicolai Kistrup øverst i artiklen er taget af Jesper Simonsen.
Scorer Kistrup en IM-norm vil alle krav til IM-titlen være opfyldt, så han kan udnævnes næste gang FIDEs øverste organ er samlet.
Et halv point efter den førende spiller ligger forhåndsfavoritten GM Vitaly Kunin (2535) fra Tyskland, mens tredjepladsen deles af GM Gudmundur Kjartansson og GM Jonny Hector med 3½ af 5.
I IM-gruppen er de etablerede kræfter ikke meget for at lade de unge talenter komme til. Gruppen føres af IM Christian Jepson med 4 point af 5 foran IM Bjarke Sahl, der har 3½ point. Der er stadig muligheder for, at der kan komme IM-normer, men der er ikke plads til tøven fra de lavere placerede spillere.
De sidste fire runder spilles med to runder pr. dag lørdag og søndag kl. 10.00 og 15.00.
Spillested: Lille sal, Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28907
Live GM-gruppen: https://lichess.org/broadcast/copenhagen-chess-challenge-2024–gm/OK07xuHv
Live IM-gruppen: https://lichess.org/broadcast/copenhagen-chess-challenge-2024–im/4jCIJIt0
Vi forsøger igen med live direkte her på siden: