You are currently viewing GM Mads Andersen sikkert videre

GM Mads Andersen sikkert videre

GM Mads Andersen vandt sikkert den sidste kvartfinale i Speed Chess Mesterskab – Danmark imod IM Bjørn Møller Ochsner. Resultatet blev en samlet sejr på hele 16½-1½.

Resultaterne i de forskellige tidskontroller blev følgende:
60 minutters spilletid med betænkningstiden 5 minutter + 1 sekund: Mads vandt 6-0
40 minutters spilletid med betænkningstiden 3 minutter + 1 sekund: Mads vandt 4½ – 1½
20 minutters spilletid med betænkningstiden 1 minut + 1 sekund: Mads vandt 6 – 0

Mads lagde allerede fra start rigtig godt fra land, hvor det generelt virkede til at Bjørn havde problemer med tiden, og flere gange tabte på tid i rigtig fordelagtige stillinger.

Det blev en smule bedre i tidskontrollen 3+1, inden bullet, hvor det blev det samme billede som fra den første tidskontrol.

Matchen blev kommenteret af GM Allan Stig Rasmussen og WFM Ellen Nilssen, hvor spillerne derefter kom ind og gav deres syn på matchen. Du kan gense livesendingen på Speed Chess Championship Danmarks Youtubekanal: https://www.youtube.com/watch?v=6_GXDGwf75E

Link til Dansk Skak Unions twitchkanal, hvor matchen kan genses i en kort periode: https://www.twitch.tv/danskskakunion

I semifinalen skal GM Mads Andersen op imod sidste års vinder, GM Jonas Bjerre.

Se mere om Speed Chess Mesterskab – Danmark på Facebook:  https://www.facebook.com/SpeedChessMesterskabDanmark/