You are currently viewing Martin Matthiesen vandt 2. GP

Martin Matthiesen vandt 2. GP

Der var stor jævnbyrdighed i toppen af den anden grandprixturnering, der blev afviklet fredag aften på Lichess. Hele fire spillere endte på 7 point efter de 9 runder.

Martin Matthiesen gik som eneste spiller ubesejret igennem turneringen. Han slog undervejs nr. 2 og 3, IM Filip Boe Olsen og GM Jesper Thybo, hvilket i den sidste ende var med til at give ham den bedste korrektion blandt spillerne på 7 point. Rasmus Skytte havde chancen for at tage sejren udelt med en sejr i sidste runde mod Martin Matthiesen, men valgte at sikre sig en delt førsteplads med en hurtig remis.

Den anden kvalifikationsplads gik til Filip Boe Olsen, der efter to nederlag i streg midt i turneringen fik indhentet toppen og endte med minimal bedre korrektion.

Jesper Thybo tabte overraskende to partier undervejs, og måtte se sig slået med 1 korrektionspoint til 2. kvalifikationsplads.

FM Martin Matthiesen – klar til grandprixfinalen

Slutstillingen efter 9 runder:
1. FM Martin Matthiesen, 7 point – korrektion 40½
2. IM Filip Boe Olsen, 7 point – korrektion 38½
3. GM Jesper Søndergaard Thybo 7 point – korrektion 37½
4. IM Rasmus Skytte, 7 point – korrektion 35
5. Thomas Søndergaard Thybo, 6½ point – korrektion 33
6. FM Mads Boe, 6 point – korrektion 33
7. Johan Hardlei, 6 point – korrektion 27
8. Tom Skovgaard, 6 point – korrektion 20½
9. IM Martin Haubro, 5½ point – korrektion 30,25
10. Henrik Dahl, 5½ point – korrektion 27

Resultater og partier fra den anden turnering: https://lichess.org/swiss/RGJwhX9V

Da der er indskud i turneringerne og dermed også præmier, kan de tre øverste se frem til at få overført henholdsvis 500 kr., 300 kr. og 200 kr. fra turneringsarrangør Arild Rimestad. Den endelige præmieoversigt med ratingpræmier kan ses her: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1IFtrh8OycVwRbbloy6JHeT424H0hVfqDroy0rbRsBLY/edit#gid=0

Dermed er følgende fire spillere kvalificeret til knockoutfinalen der spilles fredag den 4. februar med WFM Ellen Fredericia Nilssen som kommentator:
Thomas Søndergaard Thybo
IM Martin Haubro
FM Martin Matthiesen
IM Filip Boe Olsen

Tredje grandprix-turnering afholdes den 21. januar kl. 19:00-20:30, og det foregår igen på Lichess: https://lichess.org/swiss/kb8Au3U6?fbclid=IwAR1ucRg1i4ZluGZJR8C12vTyEdPG6x4nH69tGK6gtrq8XppRCzAaRagVqd4

Se indbydelsen her, hvor man også kan tilmelde sig: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27222