Med maksimalt 6 partier tilbage har Magnus Carlsen efter sejr i 8. parti bragt sig i spidsen for VM-matchen i Dubai med 5 – 3.
Nepomniachtchi valgte igen at spille russisk og overraskede Magnus Carlsen med 9. -, h5 hvilket fik Magnus Carlsen i tænkeboksen. Først efter 40 minutter trak Carlsen 10. De1+.
I Chess House i Aarhus kommenterede John Rendboe og Thomas Ochsner dagens parti uden brug af computerens stillingsbedømmelse. De foretrak begge 10. c4 for hvid. Peter Heine Nielsen var i en times tid med fra Dubai og kunne bl.a. fortælle, at efter åbningen ville han ikke blive overrasket hvis det blev til en hurtig remis.
Man havde netop sagt farvel til Peter Heine, da Nepomniachtchi spillede en sjælden stor fejl på dette niveau. 21. -, b5? afgjorde i realiteten partiet til verdensmesterens fordel. Trækket taber en bonde rent; måske havde Nepomniachtchi overset Da3+?
Nepomniachtchi forsøgte at finde modspil, men Carlsen havde helt styr på begivenhederne:
Resterende program for VM-matchen:
Mandag den 6. december: Fridag
Tirsdag den 7. december kl. 13:30: 9. matchparti
Onsdag den 8. december kl. 13:30: 10. matchparti
Torsdag den 9. december: Fridag
Fredag den 10. december kl. 13:30: 11. matchparti
Lørdag den 11. december kl. 13:30: 12. matchparti
Søndag den 12. december kl. 13:30: 13. matchparti
Mandag den 13. december: Fridag
Tirsdag den 14. december kl. 13:30: 14. matchparti
Onsdag den 15. december: Eventuel omkamp
Link til den officielle hjemmeside for VM matchen, hvor den tidligere verdensmester Viswanathan Anand fra Indien sammen med den franske WGM Almira Skripchenko kommenterer WM-matchen: https://fideworldchampionship.com/
Link til live på chess24 med kommentatorerne GM Judit Polgar og GM Anish Giri: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/carlsen-nepomniachtchi-world-chess-championship-2021
Norsk TV sender også live dagligt fra VM-matchen. Se tidspunkter her: https://tvguide.vg.no/
Dansk Skak Unions medlemmer har mulighed for at følge VM-matchen og kommentere/diskutere partierne på Lichess. Det sker på linket: https://lichess.org/team/dansk-skak-union