You are currently viewing 4. matchparti også remis

4. matchparti også remis

Der blev ingen gaver fra udfordrer Ian Nepomniachtchi til Magnus Carlsen på verdensmesterens 31 års fødselsdag.

I 2. matchparti spillede Carlsen 1.d4, men denne gang valgte han i stedet 1.e4. Nepomniachtchi spillede russisk, selvom han normalt spiller enten siciliansk eller fransk. Partiet fulgte indtil træk 16 et parti imellem Adams og Morozevich fra Wijk aan Zee i 2005. Et parti Adams i øvrigt vandt.

Carlsens 18. Sh4 var nyt, men det kom åbenbart ikke som en overraskelse for Nepomniachtchi, der spillede meget hurtigt i hele partiet.

Stillingen var i balance i hele partiet, og selvom Carlsen brugte over 1 time på trækkene mellem 25 og 30 , hvor han hele tiden havde en evig skak, fandt han aldrig anden end trækgentagelsen. Remis i 33 træk.

I morgen onsdag har Ian Nepomniachtchi hvid i det 5. matchparti, der starter kl. 13:30 dansk tid.

Resterende program for VM-matchen:
Onsdag den 1. december kl. 13:30: 5. matchparti
Torsdag den 2. december: Fridag
Fredag den 3. december kl. 13:30: 6. matchparti
Lørdag den 4. december kl. 13:30: 7. matchparti
Søndag den 5. december kl. 13:30: 8. matchparti
Mandag den 6. december: Fridag
Tirsdag den 7. december kl. 13:30: 9. matchparti
Onsdag den 8. december kl. 13:30: 10. matchparti
Torsdag den 9. december: Fridag
Fredag den 10. december kl. 13:30: 11. matchparti
Lørdag den 11. december kl. 13:30: 12. matchparti
Søndag den 12. december kl. 13:30: 13. matchparti
Mandag den 13. december: Fridag
Tirsdag den 14. december kl. 13:30: 14. matchparti
Onsdag den 15. december: Eventuel omkamp

Link til den officielle hjemmeside for VM matchen, hvor den tidligere verdensmester Viswanathan Anand fra Indien sammen med den franske WGM Almira Skripchenko kommenterer WM-matchen: https://fideworldchampionship.com/

Link til live på chess24 med kommentatorerne GM Judit Polgar og GM Anish Giri: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/carlsen-nepomniachtchi-world-chess-championship-2021

Norsk TV sender også live dagligt fra VM-matchen. Se tidspunkter her: https://tvguide.vg.no/

Dansk Skak Unions medlemmer har mulighed for at følge VM-matchen og kommentere/diskutere partierne på Lichess. Det sker på linket: https://lichess.org/team/dansk-skak-union