Det var oprindeligt meningen, at Go Audit Open skulle afholdes som en stærk open med 50 deltagere. Dette satte Corona en effektiv stopper for, så i stedet lavede arrangørerne turneringen om til en ungdomsturnering, hvor der jo gælder andre regler i forhold til forsamlingsforbud. Marie Frank fra Amager Skakforening skriver til skak.dk om dette stævne:
I weekenden 14.-15. november afholdt Amager Skakforening en ungdomsturnering med 25 deltagere, heraf flere stærke juniorer både fra hovedstadsområdet og fra Jylland og Fyn.
Turneringsledere var Marie Frank-Nielsen og Erik Elmer Rasmussen, som sørgede for at turneringen blev afviklet på en afslappet og sikker måde her midt i en Corona-tid.
De første tre runder blev afviklet som hurtigskak med 15 minutter pr. spiller, mens de sidste fire partier blev spillet med 60 minutter + 30 sekunder.
Vinder blev Christian Ringsmose, Læseforeningens Skakklub, Odense med 6 point foran Casper Liu BMS og Laurits B. Wehding fra Amager Skakforening med 5 point.
Slutstilling:
1.Christian Ringsmose (1730) 6 point
2. Casper Yukun Liu (2108) 5 point
3. Laurits Bønsvig Wehding (1540) 5 point
4. Lukas Iskos (1717) 4½ point
5. Vedant Kumar Saravana (1687) 4½ point
6. Hannibal Valeur Jaques (1845) 4½ point
7. Noah Krug Wahlgreen (1906) 4½ point
8. Jeppe Hald Falkesgaard (1991) 4½ point
9. Mikkel Vinh Løftgaard (1738) 4½ point
10. Vitus Bondo Medhus (1760) 4 point
Se hele resultatlisten her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26669&fbclid=IwAR1TDwO_hCsSyqthPEa9FlUXQxoZY9qyDx8k_QRcgawKue7_gTtTTPrs4RQ