You are currently viewing Live fra Skakligaen – og en udsat kamp

Live fra Skakligaen – og en udsat kamp

Fra på mandag indføres der igen et forsamlingsforbud for grupper over 10 personer. Skakligaen lørdag og søndag gennemføres dog som planlagt, da der allerede er taget meget vidtgående forholdsregler for afviklingen.

I stedet for at spille på en lokation, spilles der på hele tre forskellige adresser i Skanderborg. Ligeledes er DSUs praktiske anbefalinger allerede kendte – se mere her.

På hvert spillested vil man kunne følge med i udviklingen de andre kampe, da alle partier vises live på nettet. Man skal dog i denne situation lige give arrangørerne lidt goodwill på forhånd, da det er sin sag at holde holdopstillinger med videre ajour helt fra første fløjt – på tre forskellige spillesteder. Derfor vil der kunne gå lidt tid efter kampstart, inden alle spillernavne og holdopstillinger er på nettet.

Weekendens kampe ser således ud:
Lørdag den 24. oktober kl. 14.00 (klik på en kamp for at følge med live):
SK1968 – ØBRO
Skanderborg – Brønshøj
Århus/Skolerne – Hillerød
Jetsmark – Nordkalotten
Fredericia – Team Xtracon Køge

Søndag den 25. oktober kl. 10.00 (klik på en kamp for at følge med live):
Team Xtracon Køge – Århus/Skolerne
ØBRO – Jetsmark
Hillerød – SK1968
Nordkalotten – Skanderborg:
Brønshøj – Fredericia

Link til Divisionsturneringen: http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/62

Den internationale COVID-19 situation har medført en enkelt udsat kamp i 2. division, Bornholm – Helsingør, idet Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Skåne har gjort Helsingørs rejse til Rønne på Bornholm problematisk. Divisionsturneringsleder Hans Milter Pedersen redegør mere uddybende for beslutningen på Divisionsturneringens side.

Vi nævnte i indledningen af denne artikel, at vi fra på mandag er tilbage til et forsamlingsforbud for grupper over 10 personer, hvilket i foråret fik aflyst rigtig mange skakaktiviteter.

DSUs formand Poul Jacobsen fortæller til skak.dk, at vi denne gang skal være bedre til at se muligheder, i stedet for automatisk at lukke for al klubskak.

DSU kommer snarest med ideer, der kan holde skakaktiviteter åbne, men selvfølgelig samtidig vil overholde alle forskrifter fra sundhedsmyndighederne.

Har man selv ideer til, hvordan vi kan spiller skak under disse omstændigheder, hører DSU selvfølgelig gerne herom (formand@skak.dk).