Kort nyt uge 31

Kieler Open havde i årets udgave deltagelse af omkring 150 spillere. i A-gruppen deltog FM John Filip Rendboe og Claus Marcussen. John blev nummer 25 med 5½/9 og Claus blev nummer 84 med 2½ point. Begge var lidt under forventet score. Turneringen blev vundet af IM Jonathan Carlstedt, der for en måned siden vandt helt suverænt i Chess House. Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.kieler-sg.de/KielerOpen/

 

—-

 

GM Lars Schandorff har lavet en podcast om Xracon Chess Open, hvor han jo var kommentator under hele turneringen. Podcasten kan høres på Radio24Syv: HER 

 

—-

 

Lars Hyldkrog er nykåret Danmarksmester i K-skak for året 2018. Hyldkrog og Søren Rud Ottesen endte begge på 8 point af 14, men Lars Hyldkrog havde marginalt bedre korrektion. Det er Lars Hyldkrogs andet danmarksmesterskab, det første blev vundet helt tilbage i 1978. Se mere her.

 

—-

 

Kassa Korley scorede en GM-norm i Xtracon, og jagter nu den tredje og sidste norm. Derfor er Kassa taget til “GM-Turnier Lüneburger-Schachfestival 2019”. Link til turneringens hjemmeside: https://www.schachturnier-lueneburg.de/ og til resultater i GM-gruppen: HER

 

—-

 

IM Jesper Søndergaard Thybo, Jens Ramsdal og Alexander Jessen spiller med i Riga Technical University Open 2019, der starter den 5. august. Med otte spillere over 2600 blandt de næsten 300 deltagere, er det en særdeles stærk turnering. Jesper Thybo er med sine 2528 kun seedet som nummer 22 i turneringen. Hjemmeside: rtuopen.lv/

 

jens albert_ramsdal

Jens Albert Ramsdal spiller med i Riga. Foto: Thomas Vestergård

 

—-

 

Sommerturneringen på Djursland, har været afholdt de seneste omkring 40 år med Willy Møller Nielsen som hovedarrangør. Årets udgave var særdeles godt besøgt med 50 deltagere. 

 

Gruppevinderne blev: 

 

Syddjurs Sommer 2019 Monradgruppe 1: Johan Hardlei, 4½ point
Syddjurs Sommer 2019 Monradgruppe 2: Jonas Nielsen, 4 point
Syddjurs Sommer 2019 Monradgruppe 3: Hans Jørgen Mikkelsen, 3½ point
Syddjurs Sommer 2019 Monradgruppe 4: Børge Larsen, 4 point

 

Link til resultater: HER

 

—-

 

I IM-turneringen “LASK Schackstudion IM 2019” i Lund delte den nyudnævnte IM Kåre Hove Kristensen fra Nordkalotten førstepladsen med 6 point. Ungdomsspilleren Mikkel Manosri Jacobsen fra BMS delte 3. pladsen, men var et point fra IM-normen. Slutstillingen: 

 

1. – 2. IM Kåre Hove Kristensen (2311) 6 point 
1. – 2. FM Jonas Hacker, Tyskland (2352) 6 point 
3. – 5. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2343) 5½ point 
3. – 5. FM Martin Jogstad, Sverige (2259) 5½ point 
3. – 5. FM Kaan Küçüksari, Sverige (2310) 5½ point 
6. – 8. IM Mikkel Antonsen (2400) 5 point 
6. – 8. FM Linus Olsson, Sverige (2242) 5 point 
6. – 8. FM Aref Vasli, Iran (2349) 5 point 
9. IM Petter Haugli, Norge (2224) 3½ point 
10. 11. FM Mikkel Strange (2360) 2½ point 
10 – 11. WIM Ellinor Frisk, Sverige (2264) 2½ point 
12. FM Niels Jørgen Fries-Nielsen (2323) 2 point ud af 5 partier

 

mikkel m_j

FM Mikkel Manosri Jacobsen fik 3. pladsen i Lund. Foto: Thomas Vestergård

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://lask.se/IM/. Link til resultater fra turneringen: HER