DM i Hurtigskak 2018 spilles i København

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Kulturtogsrådet og Hvidovre Skakklub arrangerer DM i Hurtigskak i weekenden den 8. – 9. september. Lørdag den 8. spilles DM i Hurtigskak 2018 for Kvinder, mens det åbne mesterskab spilles dagen efter.

 

Begge dage spilles der fra kl. 10.00 til 19.00 med betænkningstiden 20 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sekunder pr. træk fra træk 1. 

 

Der spilles 7 runder efter Schweizersystemet

Vinderen af den åbne gruppe får en førstepræmie på 4.000,- kr., mens der er 1.200,- kr. til den kvindelige Danmarksmester.

 

jofn juli_2018

IM Jens Ove Fries Nielsen vandt DM i hurtigskak 2017 i Skive med 6½ af 7. Foto: Thomas Vestergård

Spillestedet er Aulaen i Enghøjhuset, Hovedstien 8, Avedøre, 2650 Hvidovre. Fra Københavns Hovedbanegård kan man kommet til spillestedet på 20 minutter. Først 14 minutter med S-tog og så 6 minutters gang derefter. Også Bus 1A holder tæt på spillestedet.

 

Se hele indbydelsen til DM i Hurtigskak 2018 for Kvinder.
Se hele indbydelsen til DM i Hurtigskak 2018 – åben række.