You are currently viewing Afslutning 1. og 2. Division

Afslutning 1. og 2. Division

Søndag spilles sidste runde i 1. og 2. Division. I modsætning til Skakligaen spilles der i disse grupper med brætpoint før matchpoint.

I første division gruppe 1 ligger oprykningen enten hos Frem eller Evans. Frem fører med 2½ point, men skal møde ØBRO 2, der ligger som nummer fire i tabellen, mens Evans skal møde Furesø, der ligger næstsidst. Ved evt. ligestilling har Evans fordel af flest matchpoint.

Stillingen i 1. Division Gruppe 1 inden sidste runde:

  1. Frem, 32½ brætpoint, 10 matchpoint
  2. Evans, 30 brætpoint, 11 matchpoint
  3. Odysseus, 25½ brætpoint, 8 matchpoint
  4. ØBRO 2, 25½ brætpoint, 6 matchpoint
  5. Caïssa Gladsaxe, 22 brætpoint, 4 matchpoint
  6. Brønshøj 2, 21 brætpoint, 5 matchpoint
  7. Furesø, 20 brætpoint, 2 matchpoint
  8. Næstved, 15½ brætpoint, 2 matchpoint

Sidste runde spilles på Ellegården, Stavnsholtvej 168, 3520 Farum- Programmet ser således ud:

Caïssa Gladsaxe – Brønshøj 2
Odysseus – Næstved
Furesø – Evans
ØBRO 2 – Frem

I 1. Division gruppe 2 ligger Fredericia lunt i svinget, men et nederlag til Jetsmark på 2 – 6 i sidste runde vil dog sende Jetsmark tilbage i Skakligaen. Billedet øverst i artiklen viser IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericias førstebræt, der indtil nu har scoret 5½ af 6 mulige. I bunden ser det svært ud for SK1968 og Nørresundby.

Stillingen i 1. Division Gruppe 2 inden sidste runde: :

  1. Fredericia, 34½ brætpoint, 12 matchpoint
  2. Jetsmark, 31 brætpoint, 10 matchpoint
  3. Silkeborg, 23½ brætpoint, 5 matchpoint
  4. Esbjerg, 23 brætpoint, 6 matchpoint
  5. Aarhus/Skolerne 2, 22 brætpoint, 6 matchpoint
  6. Aalborg, 22 brætpoint, 5 matchpoint
  7. – 8. SK1968 2, 18 brætpoint, 2 matchpoint
    7. – 8. Nørresundby, 18 brætpoint, 2 matchpoint

Aalborg Skakforening lægger lokaler til den afsluttende runde på adressen Tekniske Gymnasium, Nyhavnsgade 14, 2. sal, 9000 Aalborg

I de fire 2. Divisioner afholdes sidste runde på følgende lokationer:

  • 2. Division gruppe 1: Skolen i Bymidten, Marienlyst Alle 2, Bygning 11, 2 sal, 3000 Helsingør
  • 2. Division gruppe 2: Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev
  • 2. Division gruppe 3: UC Syd, Lembckesvej 7, 6100 Haderslev
  • 2. Division gruppe 4: Skivehus Skole, Rosenbakken 8, 7800 Skive

Link til Divisionsturneringen: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/79