Danmark sluttede næstsidst

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Med uafgjort i den sidste match mod et stærkt hold fra Israel, lykkedes det lige akkurat det danske hold at undgå sidstepladsen i turneringen. Holdkaptajn IM Leif Kristensen beretter fra den afgørende runde: 

 

I dag tegnede det lyst efter 1 time, efter 2 timer, efter 3 timer – så jeg begyndte at håbe på en sejr, det eneste problem var, at vi havde dårligst tid flere steder. 

 

Bjarke havde hvid mod en slags dronninggambit og fik en god stilling med terrænovervægt. Bjarke vandt en kvaliet og kommer ud i et fordelagtigt slutspil med tårn og 5 bønder mod springer og 6 bønder. Desværre har Bjarke meget dårlig tid og accepterer et remistilbud.

Jonas havde hvid mod Caro-Kann og mødte en nyhed i træk 6, hvorefter Jonas gik i boksen i 25 minutter. Stillingen efter åbningen er nogenlunde i balance, men Jonas komplicerer med et løberoffer, som Modstanderen ikke turde acceptere – uheldigvis er stillingen stadig i balance. Heldigvis satsede modstanderen på for mange afbytninger og remis, så Jonas kom ud i et lidt bedre tårn + løber slutspil. De endte i et ligefarvet slutspil med hver 5 bønder, hvor Jonas havde en aktiv konge. Modstanderen lavede en fejl i træk 35 i en vanskelig stilling, hvorefter sort var færdig.

 

Julio havde sort i fianchettovarianten i kongeindisk og opnåede en ret lige stilling, men modstanderen havde lettere spil pga. terrænovervægt. Desværre var Julio kommet i tidnød og fandt ikke det bedste forsvar, men satsede i stedet på et angreb, der ikke virkede, og Julio endte i et tabt slutspil.

Filip havde sort i Katalansk og fik hurtigt udlignet. Filip fik lidt initiativ og modstanderen kom lidt i Problemer. Filip vandt en bonde i et tårn + springer slutspil, men det var umuligt at vinde. 

Resultatet blev altså 2-2. Før turneringen havde det været et godt resultat, men i dag var det lidt ærgerligt, fordi vi var tæt på at vinde både på bræt 2 og 3.
 

 

IM Jonas Buhl Bjerre vinder i sidste runde over FM Ido Gorshtein (2382) og bliver dansk topscorer. Foto: Fra turneringens hjemmeside

 

Enkeltresultaterne i den sidste match:

 

Danmark – Israel: 2 – 2
1. IM Jonas Buhl Bjerre (2436) – FM Ido Gorshtein (2382) 1 – 0
2. FM Filip Boe Olsen (2355) – FM Or Bronstein (2350) ½ – ½
3. Bjarke Hautop Kristensen (2222) – FM Yair Parkhov (2364) ½ – ½
4. Julio Guillermo Quinones-Maletti (2094) – FM Nisim Iliaguev (2335) 0 – 1

 

Slutstilling efter 7. runder:
1. Rumænien (2358) 12 matchpoint
2. Østrig (2389) 9 mp – korrektion 112
3. Tyskland I (2439) 9 mp – korrektion 103 

4. Hviderusland (2289) 9 mp – korrektion 99

5. Polen (2403) 8 mp – korrektion 117
6. Slovenien (2305) 8 mp – korrektion 89,5
7. Tyskland II (2309) 8 mp – korrektion 84,5
8. Israel (2358) 6 mp – korrektion 88,5 

9. Slovakiet (2298) 6 mp – korrektion 59

10. Tjekkiet (2287) 6 mp – korrektion 58

11. Ungarn (2348) 5 mp
12. Tyskland III (2324) 4 mp – korrektion 59,5 

13. Danmark (2277) 4 mp – korrektion 57

14. Tyrkiet (2348) 4 mp – korrektion 57

 

Holdet endte præcis på den plads som det var seedet, men alligevel et stykke fra ungdomslandstrænerens målsætning om en placering i den bedste halvdel.

 

 

 

IM Jonas Buhl Bjerre blev topscorer på det danske hold efter en god slutspurt med gevinster i de to sidste runder. I morgen torsdag kl. 06:00 starter hjemturen, og det forventes at det danske hold rammer Vejle midt på eftermiddagen. 

 

Link til hjemmesiden fra turneringen: https://www.eytcc2018.de/

 

Link til resultater fra Chess-results: HER