Nordkalotten også med i Europa Cuppen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Danmark har som udgangspunkt ret til at sende tre hold med til Europa Cuppen. Til næste år kan det meget vel være, at vi på reglen om, at en nation, der har mindst ti hold med i den nationale holdturnering og samtidig har deltagelse af mindst 20 stormestre eller spillere med over 2600 i rating, har ret til at sende fire hold til turneringen. Her tænkes der på, at der i den seneste divisionsturnering var 19 stormestre i aktion i løbet af sæsonen, og at Køge siden har forstærket sig med endnu et par stormestre.

 

I reglementet står der også, at alle nationale forbund kan søge om at få yderligere hold med. Den europæiske skak union, ECU, træffer så afgørelse om evt. deltagelse efter en konkret vurdering af hver ansøgning. Det er på denne sidste mulighed, at turneringens direktør, Petr Pisk, har meddelt FU-medlem Arild Rimestad, at Danmark er velkommen til at sende fire hold afsted denne gang.

 

Da Skanderborg ikke ønsker at sende et hold, er denne mulighed tilfaldet Nordkalotten fra Græsted, der er gået i gang med at samle et hold. Nordkalotten blev nummer fem i Xtracon-Skakligaen 2017/18.

 

nordkalotten

GM Jonny Hector, Nordkalottens førstebræt, kan nu spille med i Europa Cuppen. Foto: Thomas Vestergård


Europa Cuppen spilles i Halkidiki i det nordlige Grækenland lige ud til det Ægæiske hav fra den 11. til 19. oktober.

Europacuppen spilles over 7 runder efter Schweizer-systemet og har en samlet præmiesum på 40.000 Euro. Betænkningstiden er den samme som i Divisionsturneringen, 90 minutter til de første 40 træk, 30 minutter til resten med tillæg på 30 sekunder pr. træk fra træk 1.

 

Hjemmeside: eurochess2018.com