I Chess House Summer IM bliver der på trods af sommervarmen gået til sagen. Kun 3 af de første 15 partier er endt remis. De to af dem endda først efter lange partier og mange timers spil. IM David Miedema er eneste spiller tilbage med maksimumpoint. Miedema skal i 4. runde møde en af sine nærmeste forfølgere, IM Jens Ove Fries Nielsen.
IM David Miedema fra Holland er en hyppig gæst til danske turneringer. Foto: Thomas Vestergård
De tre deltagere fra det danske kvindelandshold, WFM Louise Winther Fredericia, WFM Esmat Susanne Guindy og WFM Maria Vasova har fået en hård start på turneringen og har kun ½ point tilsammen.
FM Tobias Valentin Rostgaard mod IM Rasmus Skytte. Bagved spiller Jean-Philippe Miqueu mod Maria Vasova. Foto: Thomas Vestergård
FM Tobias Valentin Rostgaard har imponeret de sidste par måneder bl.a. ved at vinde to turneringer med maksimumpoint. I første runde i Aarhus måtte han dog ned, men det har ikke slået ham ud af kurs. I tredje runde spillede Rostgaard følgende flotte parti ud fra devisen, at bønder mest er noget der står i vejen for officererne.
Stillingen efter de første 3 runder:
1. IM David Miedema, Holland 82370), 3 point af 3
2. – 3. IM Jens Ove Fries Nielsen, Danmark (2363), 2½ point
2. – 3. FM Rao S.V. Srinath, Indien (2355), 2½ point
4. WGM Evgeniya Doluhanova, Ukraine (2257), 2 point
5. – 7. IM Rasmus Skytte, Danmark (2381), 1½ point
5. – 7. FM Tobias Valentin Rostgaard, Danmark (2386), 1½ point
5. – 7. Jean-Philippe Miqueu, Frankrig (2138), 1½ point
8. WFM Esmat Susanne Guindy, Danmark (2146), ½ point
9. – 10. WFM Louise Winther Fredericia, Danmark, 0 point
9. – 10. WFM Maria Vasova, Danmark, 0 point
Der er flere mulige normchancer i spil.
Jean-Philippe Miqueu, IM-norm: 7 point
FM Tobias Valentin Rostgaard: IM-norm: 7 point
WFM Louise Winther Fredericia: WIM-norm: 4½, WGM-norm: 6 point, IM-norm: 6½ point
WFM Esmat Susanne Guindy: WIM-norm: 4½, WGM-norm: 6 point, IM-norm: 7 point
WGM Evgeniya Doluhanova: IM-norm: 7 point
FM Rao S.V. Srinath: IM-norm: 7 point
WFM Maria Vasova : WIM-norm: 4½, WGM-norm: 6 point, IM-norm: 7 point
Resterende program:
Tirsdag den 3. juli 2018 kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 4. juli 2018 kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 5. juli 2018 kl. 11:00: 6. runde
Torsdag den 5. juli 2018 kl. 17:00: 7. runde
Fredag den 6. juli 2018 kl. 17:00: 8. runde
Lørdag den 7. juli 2018 kl. 12:00: 9. runde
Sideløbende med IM-turneringen spilles Chess House Summer Open, her er der kun spillet 2 runder og FM Mikkel Manosri Jacobsen, Kasper Skaarup, WIM Nina Høiberg, Vagn Jensen og FM John Filip Rendboe deler føringen med 2 af 2.
Turneringens hjemmeside: www.chesshouse.dk/summer-im-2018/
Live: liveskak.dk/2018/chesshouse/im/live/