Mads Andersen fortsat alene i front

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

GM Mads Andersen satte sit første halve point til ved DM i Rebild, da partiet mod IM Jesper Søndergaard Thybo endte remis ved trækgentagelse efter 24 træk. Mads var en bonde foran undervejs på bekostning af manglende udvikling, men 18.-,Lxe6 tillod en farlig bondestorm med fremstødet f4 og e5, som åbnede stillingen op. Efter 20.fxe5 er stillingen forceret remis, men Jesper kunne have overvejet 20.f5 i stedet med ideen f6. Under alle omstændigheder et spændende taktisk parti. 

 

GM Allan Stig Rasmussen fik indhentet et halvt point ved at slå IM Mads Hansen med hvid i et slavisk parti, hvor Allan havde fordel det meste af partiet. Planen med Le2.f3 og Ke2 var forfejlet, da han havde overset det stærke 17,-.Sf6. Han burde i stedet have valgt Lg2 og efterfølgende kort rokade. Allan spillede dog godt efterfølgende, og efter afbytninger af dronningen blev den hvidfeltede løber meget stærk pegende mod en fortabt bonde på b7. I slutspillet med en bonde mere i a-linien viste stormesteren rigtig fin teknik. 

 

IM Karsten Rasmussen fik sin første sejr med sort i Short-varianten i Caro-Kann mod FM Jacob Sylvan. Allerede i åbningen gik det galt for Sylvan, der fejlvurderede en stilling, hvor Karsten ofrede en officer for to bønder og en svag kongestilling i bonus. Hurtigt faldt den tredje bonde, og den sorte f-bonde stormede frem og afgjorde partiet. Det har indtil videre været en hård turnering for Sylvan, der endnu ikke er kommet på tavlen. 

 

IM Jacob Carstensen mod IM Igor Teplyi blev remis efter at hvid havde vundet en bonde i åbningen, og tilsyneladende stod klart bedre. Dog var den sorte springer på f6 ganske stærk, da den truede to bønder på d5 og h5. Med en lille kombination vandt Igor dog bonden igen, og det hele mundede ud i et slutspil der var remis. 

 

IM Mikkel Antonsen mod IM Bjørn Møller Ochsner så længe ud til at være het lige, men i begyndende tidnød spillede Mikkel det unøjagtige Tb6, som tillader sort at bringe kongen mod centrum for at presse den svage b-bonde kombineret med at skabe en fribonde på kongefløjen. Det lignede en klar udspilning.  

 

 

 

Dagens resultater:

IM Mikkel Antonsen – IM Bjørn Møller Ochsner 0 – 1

IM Jacob Carstensen – IM Igor Teplyi ½ – ½

GM Allan Stig Rasmussen – IM Mads Hansen 1 – 0

IM Jesper Søndergaard Thybo – GM Mads Andersen ½ – ½

FM Jacob Sylvan – IM Karsten Rasmussen 0 – 1

 

Stillingen efter 4 runder: 

1. GM Mads Andersen, 3½ point 

2. GM Allan Stig Rasmussen, 3 point

3. – 4. Mikkel Antonsen, 2½ point 

3. – 4. IM Bjørn Møller Ochsner, 2½ point

5. – 6. IM Mads Hansen, 2 point

5. – 6. IM Jesper Søndergaard Thybo, 2 point

7. – 9. IM Jacob Carstensen, 1½ point

7. – 9. IM Igor Teplyi, 1½ point

7. – 9. IM Karsten Rasmussen, 1½ point

10. FM Jacob Sylvan, 0 point

 

 

 

5. runde spilles onsdag med start kl. 14:00. Her er opgørene i Landsholdsklassen med odds fra Danske Spil i parentes:

 

IM Igor Teplyi  – FM Jacob Sylvan (2,10 – 1,95 – 6,20)

IM Bjørn Møller Ochsner – IM Jacob Carstensen (2,20 – 1,90 – 5,90)

GM Mads Andersen – IM Mikkel Antonsen (1,80 – 2,20 – 7,15)

IM Mads Hansen – IM Jesper Søndergaard Thybo (3,80 – 1,55 – 4,15)

IM Karsten Rasmussen – GM Allan Stig Rasnussen (4,95 – 1,85 – 2,45)

 

I Kandidatklassen var der mange remiser i første runde der startede kl. 18:30. Blandt de højestratede var det kun IM Jacob Aabling-Thomsen der hev en sejr hjem. 

 

Link til hjemmesiden for DM: http://www.skak-dm.dk/

 

Link til Facebook: HER