Skive debuterer med livebrætter

  • Post author:

rasmus1

Udsatte kampe i flere divisioner giver en stilling, der er svær at overskue i flere grupper, bortset fra 1. division grp. 2 og 2. div. grp. 3, hvor der i begge rækker er gennemført fuldt program.

 

I Skive er man klar med en lidt forsigtig men meget velkommen debut med transmission af to kampe på livebræt i søndagens svære match hjemme mod topholdet SK 1968 I.

(På billedet ses bl.a. Skives 1. bræt, Rasmus Thøgersen (nummer to fra højre) da han for et par uger siden vandt DM i Skoleskak i ældste klasse med 7 af 8 uden tabspartier).

 

SK 1968 fører klart 1. div. grp 2 med 20 foran Haderslev med 14, Esbjerg, Viborg og Evans har 12,5, Herning 9,5, Skive 7,5 og Nørresundby 6,5. På søndag spilles kampene: SK 1968 – Skive, Evans – Haderslev, Herning – Esbjerg og Viborg – Nørresundby.

 

I 1. division gruppe et spilles Frem – Næstved, Tåstrup – K 41 I, Brønshøj II  – Holbæk og Frederiksberg – K 41 II. En udsat kamp mellem K 41 I og Frem forventes spillet 10. januar.

 

Der bliver livedækning fra bræt et og to i Skives 1. divisionskamp mod SK1968 I på søndag. Læs mere på Skives hjemmeside.

 

 

 

Og så er der liveskak i Århus med alle otte brætter i 2. division grp 4. Det er matchen SK1968 II mod Aalborg II, der bliver vist live på søndag i Chess House. Følg link søndag til live fra Chess House.