Jule- & Nytårsskak

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme. Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Vi kigger på et par udvalgte turneringer, hvor der forventes live-dækning af flere partier.

Rilton Cup, 27. december – 5. januar
I Sverige spiller Bo Jacobsen og GM Jens Kristiansen med i den øverste gruppe i Rilton Cup, hvor der lige nu er 85 tilmeldte. Jens Kristiansen er seedet som nummer 18, favorit er Ilya Smirin (2652) fra Israel. I turneringens Elo-gruppe er bl.a. Leif Jensen med, det er 39. gang han deltager i Rilton Cup. Også på dommersiden er Danmark repræsenteret i skikkelse af Steffen Michael Kristensen fra Skakforeningen Odysseus.

Hjemmeside: www.rilton.se

Krakow Open, 27. december – 4. januar
I polske Krakow Open er DSUs tidligere formand Erik Søbjerg seedet som nummer 45 i den åbne gruppe, hvor favoritten er GM Dimitrios Mastrovasilis (2616) fra Grækenland.

Hjemmeside: www.mzszach.krakow.pl/public/

Travemünder Schach-Open, 27. – 30. december
Blandt de foreløbigt 204 tilmeldte ses brødrene Jens Ove og Niels Jørgen Fries Nielsen ligesom fem medlemmer af familien Svane, der er danskere men bosat i Tyskland, deltager. Rasmus Svane har en frisk IM-norm fra Korbacher GM-turneringen med i bagagen og er seedet som nummer 9 i turneringen. Favorit er GM Oleg Korneev (2602) fra Spanien.

Hjemmeside: schachopen.com/open/index.php

CXU Nytår 2012, 27. – 30. december
Skakforeningen ØBROs traditionelle nytårsturneing starter på torsdag i klubbens lokaler på Rosenvængets Allé 31, Østerbro, tæt ved Trianglen. Deltagerlisten har længe været fuld og toppes i år af GM Jonny Hector (2539), Sverige, IM John Arni Nilssen (2364), Færøerne og FM Jacob Carstensen (2360) Brønshøj.
Program: Hver af dagene den 27., 29. og 30. december spilles to runder kl. 13-18 og 19-24. Den 28. december spilles en runde kl. 19-24.

Hjemmeside: oebroskak.dk/

I Danmark spilles også en række hurtig- og lynskakturneringer hen over nytåret, ligesom et par koordinerede turneringer starter først i det nye år:

Danske turneringer med start i perioden 28-12-2012 til 13-01-2013
Navn Arrangør Start Slut Tilmelding Type
           
Silkeborg Julehurtigturnering Silkeborg Skakklub 28-12-2012 28-12-2012 26-12-2012 Hurtigskak
FREM JULECUP 2012 FREM Skakklub 28-12-2012 28-12-2012 26-12-2012 Hurtigskak
Solrød Nytårslyn 2013 Solrød Skakklub 02-01-2013 02-01-2013 01-01-2013 Lynskak
Brønshøj Sen Nytårs Hurtigskak Brønshøj Skak Forening 03-01-2013 03-01-2013 03-01-2013 Hurtigskak
LVS Nytår 2013 LVS 04-01-2013 06-01-2013 27-12-2012 Elo-rated & Koordineret
NSU Open 2013 NSU & Hillerød Skakklub 04-01-2013 06-01-2013 31-12-2012 Elo-rated & Koordineret
Årets første træk 2013 Herning Skakklub 05-01-2013 05-01-2013 02-01-2013 Hurtigskak
Et af årets første træk Skanderborg Skakklub 05-01-2013 05-01-2013 03-01-2013 Hurtigskak
“Odsherred” Vinter og Forår 2013 Nykøbing Sj. Skakklub 07-01-2013 15-04-2013 31-12-2012 Elo-rated & Koordineret
Køge Bugt Vinter 2013 Solrød Skakklub 09-01-2013 20-03-2013 07-01-2013 Elo-rated & Koordineret
Onsdags-EMT jan./feb. 2013 Chess House 09-01-2013 06-02-2013 04-01-2013 Elo-rated & Koordineret
Fynsmesterskabet 2013 Læseforeningens Skakklub 10-01-2013 04-04-2013 03-01-2013 Elo-rated & Koordineret
Brønshøj Sen Nytårs Lynskak Brønshøj Skak Forening 10-01-2013 10-01-2013 10-01-2013 Lynskak