Ti mand i front i Horsens

Ti af de 120 deltagere i Horsens Lang Weekend har stadig maksimumpoint efter de to første runder.

Vi har modtaget nedenstående fra arrangørerne.

Af Eigil Straarup.
Ti mand i front i Horsens
I Horsens Lang Weekend har ti mand skilt sig ud efter den første dag med maksimale to points. Flere af IM’erne satte til, og derfor er kun IM Karsten Rasmussen fra Aarhus at finde blandt de ti. 
 
Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at den kun 9-årige Filip Boe Olsen fra Hinnerup også har to points. I 2. runde slog han for første gang i sit liv en mesterspiller i et koordineret parti. Filip har ikke sine skakmæssige evner fra fremmede, da hans far er juniorlandstræner Mads Boe. Han var i øvrigt 15 år, da han første gang slog en mesterspiller i et koordineret parti!
 
På spillestedet så vi ikke ret meget Tour de France eller live-skak i kantinen, fordi vi havde masser af problemer med internetforbindelsen. Til gengæld har I vist nok haft OK dækning bortset fra en times tid omkring kl. 18 i aftes. Vi læser med på jeres chat og håber på, at forbindelsen holder i dag!
 
Se de foreløbige resultater og følg med i dagens partier på www.horsensskakforening.dk
 
Eigil Straarup