KM midtvejs

IM Nikolaj Mikkelsen fører det kombinerede Københavnsmesterskab og Øbro 75 års jubilæumsturnering efter de første 4 runder med maksimumpoint. På andenpladsen ligger ratingfavorit IM Simon Bekker-Jensen med 3½ point. De to skal mødes tirsdag aften kl.19.00.

På Skakforeningen Øbros hjemmeside vises de øverste 8 partier live. Her kan man også via en chat diskutere de igangværende partier. Tonen er hyggelig og uformel og mandag aften var der besøg helt fra Delhi i Indien.

Stillingen i toppen:
1. IM Nikolaj Mikkelsen, 4 point
2. IM Simon Bekker-Jensen, 3½ point
3. Dara Akdag, 3 point
3. Sigfred Haubro, 3 point
3. Alexander Kasper Rhee, 3 point
3. Martin Haubro, 3 point

34 deltagere.

Hjemmeside: oebroskak.dk
Turneringstabel: ksu.dk/kalender/dotnet/tabel.aspx?id=966