You are currently viewing Peter Dürrfeld 1942 – 2026

Peter Dürrfeld 1942 – 2026

Skakbogsforfatter med meget mere Peter Dürrfeld er den 22. juni afgået ved døden 83 år gammel, oplyser familien i en dødsannonce i Politiken i dag.

Peter Dürrfeld udgav omkring 40 bøger i sit liv, mange af dem var skakbøger eller havde skak som omdrejningspunkt. Blandt de kendteste af er ”Det ligger i stillingen” som han skrev sammen med den radikale politiker Niels Helveg Petersen, samt den skønlitterære ”Kandidaten” fra 1976, der handler om en terminalt syg korrespondancespiller, der i kapløb med døden spiller om verdensmesterskabet i K-skak.

Peter Dürrfeld var i sit civile arbejde viceinspektør på N. Zahles Skole i København, der også var kendt for at være blandt de førende i skoleskak. Han var skakmedarbejder på dagbladet Information og i sine senere år også musikanmelder i Kristeligt Dagblad. Blandt de mange bøger, der ikke handler om skak, var musikken meget fremtrædende, hvilket bøger om Beethoven og Mozart vidner om.

Politiken bringer udover dødsannoncen også denne nekrolog om Peter Dürrfeld.

Bisættelsen finder sted fra Ordrup Kirke lørdag den 27. juni kl. 14.30.