Chess Masters Final halvvejs

Efter de første fem runder af Chess Masters Final 2011 er Vasily Ivanchuk alene i spidsen og har henvist både verdensmester Anand og verdensetter Magnus Carlsen til sekundære placeringer.

Nu drager hele turneringen fra Sao Paolo i Brasilien til Bilbao i Spanien. Næste runde spilles den 6. oktober.

Efter 3. runde var turneringsstillingen den helt usædvanlige, at Magnus Carlsen og Viswanathan Anand delte sidstepladsen i turneringen. I 3. runde tabte Magnus Carlsen til Francisco Vallejo, hvilket var første gang, at en spanier slog nummer et i verden, mens Anand tabte til Ivanchuk. Siden har både Carlsen og Anand spillet sig lidt op.

Stillingen efter 5. runde:
1. Vasily Ivanchuk, Ukraine, 2765, 10 point
2. Hikaru Nakamura, USA, 2753, 7 point
3. Levon Aronian, Armenien, 2807, 6 point
3. Viswanathan Anand, Indien, 2817, 6 point
3. Magnus Carlsen, Norge, 2823, 6 point
6. Francisco Vallejo, Spanien, 2716, 3 point

En sejr giver 3 point og remis 1 point.

Når turneringen genoptages torsdag den 6. oktober kl. 16.00 ser programmet således ud:
Ivanchuk – Nakamura
Carlsen – Anand
Vallejo – Aronian

Hjemmeside: www.bilbaomastersfinal.com