Peter Heine har hvid i første parti

Når første runde går i gang kl. 11.00 dansk tid søndag formiddag, har Peter Heine Nielsen de hvide brikker mod israelske Evgeny Postny i Wolrd Cuppen i Khanty-Mansiysk.

På papiret er Peter Heine kneben favorit med 2681 i rating mod Postnys 2618.

Hele åbningsceremonien fra Khanty-Mansiysk blev vist live på internettet med musik, dans og sang etc. i fin billedkvalitet.

Det lover godt for internetdækningen af turneringen. Flere og flere internationale turneringer vælger også at vise live-video udover den mere etablerede elektroniske live-dækning af selve partiet.


Peter Heine Nielsen, august 2011 (foto: thv)

Der vil desværre ikke være en fast kommentator på Skak.dk her i starten af World Cuppen, da et af kommentatorens vigtigste redskaber – analysebrættets importfunktion – er under reparation.

Det forhindrer jo ikke brugerne af Skak.dk i at diskutere Peter Heines parti undervejs alligevel. Der vil bare ikke være en officiel kommentator fra DSU.

World Cuppens hjemmeside: http://chess.ugrasport.com/
Se første rundes program.
Skak.dk for en uformel diskussion.