Peter Heine i Holland

GM Peter Heine Nielsen skal i weekenden spille en 5-runders stormesterturnering, Remco Heite, i byen Wolvega i Holland.

Turneringen er lidt speciel, da den ikke rates og de fem runder spilles på en enkelt weekend. Betænkningstiden er 1 time og 45 minutter til de første 35 træk, derefter 15 minutter til resten af partiet.

Deltagerne er tre hollændere og tre udlændinge:
1. GM Loek van Wely, Holland
2. GM Anish Giri, Holland
3. GM Erwin L’Ami, Holland
4. GM Peter Heine Nielsen, Danmark
5. GM Luke McShane, England
6. GM Bartlomiej Macieja, Polen

Programmet ser således ud:
1. Runde: 26. november 16.00 – 20.00
2. Runde: 27. november 10.00 – 14.00
3. Runde: 27. november 16.00 – 20.00
4. Runde: 28. november 10.00 – 14.00
5. Runde: 28. november 16.00 – 20.00

Turneringens hjemmeside lover live-dækning af stormesterturneringen.

Sideløbende med GM-gruppen spilles en åben hurtigturnering, hvor der deltager flere stormestre.

Turneringens hjemmeside: http://www.heiteschaaktoernooi.nl/