Peter Svidler spiller simultan

Den russiske verdensstjerne Peter Svidler spiller i dag fredag den 30. juli kl. 15.00 simultan på Københavns Hovedbanegård.

20 spillere er blevet udtrukket til at være med, efter de har løst en skakopgave på www.ksu.dk. Blandt de 20 deltagere ses Danmarks bedste kvindelige spiller, Oksana Vovk, samt Roland Greger fra K41s sølvvindere i XtraCon-skakligaen.

Peter Svidler skal fra den 2. til 5. august spille en opvisningsmatch mod GM Perter Heine Nielsen som en hyldest til Bent Larsen i anledning af 75-års fødselsdagen. Matchen spilles på Lo-skolen i Helsingør sideløbende med Politiken Cup.

Politiken Cup: www.politikencup.dk
Københavns Skak Union: www.ksu.dk