Aarhus Chess Summer 2010

Efter en pause på fire år genoplivede Chess House sidste år Aarhus Chess Summer. Det blev til en IM-gruppe, der blev vundet af IM Eva Repkova fra Slovakiet med 7 af 9 samt en Kandidatgruppe, der blev vundet af den lokale Poul Rewitz med den imponerende score 8 af 9. Nu er feltet til sommerens turnering klar.

Fra arrangørerne har vi modtaget nedenstående.

Af Morten Rasmussen
Sommerens IM turnering i Chess House
Så kan vi med glæde præsenterer feltet til årets udgave af Aarhus Chess Summer i Chess House:
IM Alex Colovic (MKD), 2464
IM Karsten Rasmussen (DEN), 2429
IM Jens Ove Fries-Nielsen (DEN), 2435
IM Klaus Berg (DEN), 2428
FM Arne Matthiesen (DEN), 2322
Poul Rewitz (DEN), 2298
FM Martin Matthiesen (DEN), 2290
WGM Bella Igla (ISR), 2287
CM Inge Sandstad Skrondal (NOR), 2238
Hans Olav Lahlum (NOR), 2204

Turneringen der er nr. 6 i rækken afvikles fra d. 10. til d. 18. juli, og vil kunne følges live på nettet hvis ikke man i stedet aflægger Chess House et besøg; alle er velkomne.

Kandidatklassespillere efterlyses
Sidste års vinder af kandidatklassen, Poul Rewitz, skal nu prøve lykken i IM gruppen. Dette kan måske blive dig næste år, idet interesserede spillere stadig efterlyses til denne gruppe i år: http://www.chesshouse.dk/indexindbydelserim.htm

Deltagelse i IM-gruppen
Flere ikke-titelholdere har vist interesse for IM-gruppen. For kommende turneringer kan det oplyses, at spørger man i god tid, og evt. deltager i andre Chess House arrangementer, skader det ikke chancerne for at være med, men det er selvfølgelig ikke et krav.

Morten Rasmussen, Chess House

Hjemmeside: www.chesshouse.dk