Åbent hus hos Dansk Skaksalg

Åbent hus hos Dansk Skaksalg den 12. -13. december fra kl. 11 til 16 på lageradressen: Himmelev Bygade 53, 4000 Roskilde i garagen.

Dansk Skaksalg er 100 % ejet af Dansk Skak Union og er således medlemmernes egen butik.

Fra Skaksalgets daglige ledelse, Lars A. Meyer og Christine Jensen, har vi modtaget nedenstående:


Åbent hus hos Dansk Skaksalg

Dansk Skaksalg slår dørene op til en hyggelig juleweekend d.12. -13. december, begge dage fra kl.11-16 på lageradressen: Himmelev Bygade 53, 4000 Roskilde i garagen.

Udover at byde på gratis kaffe og pebernødder vil vi begge dage tilbyde 10 % på alt kontantsalg, og så sparer man oven i købet den dyre porto :-).

Til lejligheden vil vi igen have fundet vores rodekasser frem, hvor man kan finde mange spændende og billige bøger.

Og så har vi selvfølgelig også en masse spændende nye skakbøger, masser af flotte brikker og brætter, det helt rigtige skakur og meget meget mere.

Vi nævner i flæng;
Future Champions 5, Secrets of Creative Thinking af Dvoretsky/Jusupov. 299,-
The Black Lion af Jansen. 229,-
Garry Kasparov on Modern Chess, Part 3. 329,-
The New Sicilian Dragon af Williams. 199,-
Yearbook 93  299,- ( udkommer d.7.december)
og mange, mange flere…

Og så har vi endnu en, en helt ny bog – ja, den er faktisk så ny den ikke er udgivet endnu. Vi kan nemlig bekendtgøre, at Bent Larsens nye bog “Alle figuren greifen an!” udkommer på dansk på Bents 75 års fødselsdag d. 4. marts 2010.

Den danske “Alle brikker angriber!” kommer i en meget lækker hardcover kvalitet med bogmærke. Prisen bliver kun 300,- kr. pr. stk.

Køb bogen inden udgivelsen og få den leveret til Bents fødselsdag – portofrit!! Du sparer 75!!!

Gavekort udstedes også til juletræet 2009 🙂

http://www.skaksalg.dk/