Nyt fra forretningsudvalget

Forretningsudvalget har været samlet for første gang siden delegeretmødet i påsken, fra fredag den 26. juni til søndag den 28. juni, desværre var alle kun til stede samtidigt fredag aften. Mange punkter var på dagsorden og FU skulle også finde sine egne ben og måden der skal arbejdes på i den kommende tid.

Der var mange ting på dagsordenen og jeg skal her kort fortælle hvilke ting, vi arbejder med i den kommende tid. Da mange af tingene skal behandles på HB-mødet den 30. august er der ikke, så mange nye beslutninger, men den overordnede dagsorden omkring åbenhed giver sig bl.a. udslag i denne information.

Vigtigst af alt var at få sparket gang i en masse udvalg, de oplistes nedenunder efter HB-mødet den 30. august vil man på hjemmesiden kunne finde alle udvalgene, kommissorium, deltagere og hvem udvalget  refererer til i FU:

Skakserverudvalg hører under Tom Skovgaard
Ungdomsudvalg hører under Tom Skovgaard
Landstrænerudvalg hører under Lars-Henrik Bech Hansen
Turneringsudvalg hører under Lars-Henrik Bech Hansen
IT politik og fremtid hører under Rene Baarup Christensen
Informationsudvalg hører under Lars-Henrik Bech Hansen
Dame og Kvindeskakudvalg hører under Chresten Nielsen
Lederudviklingsudvalg hører under Henrik Knudsen
Divisionsturneringsudvalg hører under Lars-Henrik Bech Hansen
Reglementsudvalg hører under Henrik Knudsen
K-skakudvalg hører under Rene Baarup Christensen
Seniorskakudvalg hører under Lars-Henrik Bech Hansen
IT driftsudvalg, herunder drift af skak.dk Hører under Lars Wisler Pedersen (endnu ikke nedsat)

Det nye skakserverudvalg består af Else Thygesen og Tom Skovgaard, med stor hjælp fra Lars W. og indspark fra formanden. Udvalget har gennemgået kontrakterne og haft møder med udviklerne og er i god gang med en plan for at få rettet fejl, så hurtigt som muligt, udvalget har haft meget travlt og er nået langt meget mere om dette efter HB-mødet 30. august.  Den meget korte konklusion er der større grund til optimisme end tidligere, men der er endnu fejl der skal rettes.

Vi er også ved at undersøge om vi har den rette aftale omkring drift af server og DSU`s øvrige IT, med henblik på at betale for det nødvendige, men heller ikke mere.

Formanden har tænkt sig at DSU skal være mere til stede internationalt end tidligere og vil helt sikkert deltage ved FIDE kongressen i oktober og måske hvis kalenderen tillader det, deltage i en ekstraordinær kongres i ECU, den 11. juli.

DM 2010 skal være i Hillerød, hvis FU kan få forhandlet en endelig økonomisk aftale på plads med de lokale arrangører.

Forslag til nyt DM-reglement forelå fra turneringsudvalget og med et par ændringer vil FU foreligge dette for HB til vedtagelse ved august mødet, men her lidt om indholdet.

Landsholdsklassen vil bestå af 10 spillere, der spiller alle mod alle, de 10 spillere er :

Berettiget til at spille i landsholdsklassen er spillere, der er registreret i FIDE som repræsenterende en del af Rigsfællesskabet, og som opfylder nedenstående krav i nævnte rækkefølge:

Vinderen af nærmest foregående års landsholdsklasse.
Vinderen af nærmest foregående års kandidatklasse.  I 2010 dog vinderen af Junior DM 2009.
Spillere med et ratingtal på mindst 2500.
De højest ratede tilmeldte spillere, der har opnået et kandidatresultat i perioden fra tilmeldingsfristens udløb til det nærmest foregående års EMT til tilmeldingsfristens udløb til den aktuelle EMT.

En anden ændring er at FU vil regelsanere, så regler der ikke er nødvendige ikke skal være der, dvs. alle regler for øvrige grupper ved DM, fjernes og erstattes med retten til at arrangørerne vælger, turneringsformer mm, her skal man huske at arrangørerne består af de lokal arrangører og DSU.

Der blev diskuteret nordisk samarbejde og det seminar der er planlagt til afholdelse i Helsingør i Nordisk skakfobund.

Forholdet til skoleskakken blev også debatteret, DSU er parat til at forhandle os frem til en fornuftig samarbejdsaftale med skoleskakken, henover efteråret.

Det blev besluttet at lave en samarbejdsaftale med E-skak for at gavne skakken i begges regi.

PÅ FU`s vegne

Lars-Henrik Bech Hansen