De to svenskere Daniel Semcesen (f. 1986) og GM Stellan Brynell (f. 1962) delte sejren i Copenhagen Chess Challenge 2009 med 7 af 9, hvilket for Semcesen samtidig var en GM-norm. Begge spillere er særdeles gode bekendte af dansk skak, Brynell spiller for Nordkalotten og Semcesen for K41 i XtraCon-Skakligaen. Daniel Semcesen overtager samtidig Københavnsmesterskabet fra klubkammeraten Esben Lund.
Daniel Semcesen bliver ikke den første udlænding, som vinder Københavnsmesterskabet. Engelske Kevin Wicker skrev sig i 1982 ind på listen over Københavnsmestre, der kan ses her: http://www.ksu.dk/kmliste.asp
Før 8. runde lå Allan Stig Rasmussen alene i spidsen, men nederlag til først Brynell og senere til Semcesen, ødelagde søndagen for danskeren, der dog scorede over forventet samlet set. 9. runde var hård ved de førende danske topspillere, der næsten alle tabte i denne sidste runde.
Slutstillingen i toppen efter 9. runder:
1. – 2. GM Stellan Brynell & FM Daniel Semcesen, 7 point
3. – 6. GM Krasimir Rusev, IM Nils Grandelius, GM Henrik Danielsen & GM Miroslaw Grabarczyk, 6½
Turneringens hjemmeside: http://copenhagenchesschallenge.dk/
Turneringen omtales også udførligt på Københavns Skak Unions hjemmeside: http://www.ksu.dk/