Bundesligaen skudt i gang

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den tyske Bundesliga havde premiere i den forløbne weekend, hvor de forsvarende mestre fra OSC Baden Baden med Peter Heine Nielsen lagde overbevisende fra start, selv om sydtyskerne havde besvær med overhovedet at stille hold.

OSC Baden Baden er storfavoritter til at vinde deres tredje mesterskab på stribe, og lagde ud med at slå oprykkerne fra SK Zehlendorf med 6.5-1.5 og derefter SC Kreuzberg 6-2. Peter Heine Nielsen vandt begge sine partier.

Danskerrepræsentationen i ligaen er halveret til denne sæson, idet Köln Porz, der i mange år har haft Curt Hansen spillende, har trukket sit hold, mens Werder Bremen har forstærket sig på bekostning af Lars Schandorff.

Sune Berg Hansen er stadig i Hamburger SK, men var ikke med i weekendens kampe.

Bundesligaen:
                           K   MP   BP
 1. SV Wattenscheid        3    5  13.5
 2. OSC Baden Baden        2    4  12.5 
 3. Werder Bremen          2    4  10.0
 4. Bindlach-Aktionär      2    3   9.0
 5. Erfurter SK            2    3   8.5 
 6. SC Trier               2    3   8.5 
 7. SV Mülheim Nord        2    3   8.5 
 8. SG Aljechin Solingen   3    2  13.0
 9. TV Tegernsee           2    2   7.5
10. Hamburger SK           2    1   7.5
11. SC Remagen             2    1   7.5
12. SC Eppingen            2    1   7.0
—————————————
13. Godesberger SK         2    1   7.0
14. SK Zehlendorf          2    1   5.5
15. SC Kreuzberg           2    0   5.5
16. SF Katernberg          2    0   5.0

I 2. Bundesliga, Nord kom de to danskerklubber, Lübecker SV og Preetzer TSV, godt fra start med sejre på henholdsvis. Lübecker SV med Erling Mortensen på holdet vandt 5.5-2.5 over SK Norderstedt, mens Preetzer TSV havde alle fem danskere i aktion og vandt knebent 4.5-3.5 over Tempo Göttingen.

Carsten Høi var med for oprykkerne SC Neukloster, der i første runde i Oberliga Nord, Nord spillede uafgjort 4-4 mod Hamburger SK III.

www.schachbund.de/SchachBL