Junior-VM, 11 runde: Popov alene i spidsen

Den russiske stormester Ivan Popov er alene i spidsen med 8.5/11 efter sejr på topbrættet over IM Avetik Grigoryan fra Armenien. Det blev et langt og spændende kampparti, hvor Popov sled sig til sejren i 83 træk. Favoritten GM Hao Wang fra Kina spillede remis med GM Dmitry Andreikin (Rusland) og er nu under pres på en 3-delt 2. plads, med kun 2 runder tilbage.

GM Adly Ahmed fra Egypten, der tabte i både 9. og 10. runde, er tilbage i toppen efter sejr over IM Abbijeet Gupta (Indien). Adly har ret usædvanligt slet ikke spillet remis endnu men har otte gevinster og tre nederlag. Sammen med Hao Wang og Ahmed Adly har GM Georg Meier (Tyskland) 8 point, efter han med
sort besejrede GM Viktor Laznicka (Tjekkiet).

En af de største overraskelser i 11. runde var IM Davit Jojua (Georgien), der med sort besejrede en af forhåndsfavoritterne, GM Daniel Stellwagen (Holland) – se parti herunder. Med sejren opfyldte Jojua en GM-norm.

I 12. runde mødes på topbrætterne: Meier-Popov, Pashikian-Hao Wang og Adly-Jojua.

Åben række, stillingen i toppen efter 11 runde:
1. GM Ivan Popov (Rusland) 8.5; 2-4. GM Georg Meier (Tyskland), GM Hao Wang (Kina), GM Ahmed Adly (Egypten) 8.0; 5-8. IM Davit Jojua (Georgien), IM Avetik Grigoryan (Armenien), GM Dmitry Andreikin (Rusland), GM Arman Pashikian (Armenien) 7.5. … 80 deltagere.

I pigerækken er der de sidste to runder, vendt op og ned på stillingen i toppen. Polske WGM Jolanta Zawadzka har på skift slået de to førende, WIM Vera Nebolsina (Rusland) og IM Dronavalli Harika (Indien). Dermed er de tre spillere et helt point foran fem spillere med 7.5 point, og meget skal gå galt, hvis ikke den ny verdensmester findes blandt de tre førende.

De har alle tre mødtes indbyrdes, og alle tre har sort i 12. runde mod lavere rangerede. Harika har nok den sværeste opgave mod IM Elena Tairova (Rusland), der er 2. seedet i turneringen, mens de andre topogør er Melia-Zawadzka og Priya-Nebolsina.

Pigerækken, stillingen i toppen efter 11 runde:
1-3. WIM Vera Nebolsina (Rusland), IM Dronvalli Harika (Indien), WGM Jolanta Zawadzka (Polen) 8.5; 4-8. WGM Bathuyag Mongontuul (Mongoliet), WGM Salome Melia (Georgien), WGM Diana Arutyunova (Ukraine), IM Elena Tairova (Rusland), Ramachandran Priya (Indien) 7.5. … 58 deltagere.

 Daniel Stellwagen (2639)
 Davit Jojua (2434)
Junior-VM, åben række (11) 2007

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 Sc6 6.Lc4 e6 7.Le3 a6 8.Lb3 Dc7 9.f4 Le7 10.0–0 0–0 11.f5 Sxd4 12.Lxd4 b5 13.a3 Tb8 14.Dd3 b4 15.axb4 Txb4 16.fxe6 fxe6 17.Se2 Ld7 18.Dh3 Dc8 19.Dc3 Db7 20.Sg3 Kh8 21.Lxf6 gxf6 22.Sh5 Db6+ 23.Kh1

 

23…Dc5 24.Dh3 Txe4 25.Sf4 Tg8 26.Lxe6 Lxe6 27.Sxe6 De5 28.Sc7 Te2 29.Tg1 Ld8 30.Sxa6 Lb6 31.Sb4 Lxg1 32.Txg1 De4 33.Sd3 Txc2 34.b4 Td2 35.Se1 Td1 36.Dh6 De5 37.Sf3 Txg1+ 38.Sxg1 Dg5 39.Dh3 Dg4 0–1