Politiken Cup

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Copenhagen Chess Festival med den store åbne turnering Politiken Cup som hovedattraktionen begynder i dag. Hovednavnet er den tidligere VM-udfordrer Nigel Short (billedet), der med et elotal på 2676 aktuelt er nummer 28 på verdensranglisten. Curt Hansen er seedet som nummer to, og derefter hedder topnavnene Vaganian, Malakhatko, de Firmian og Hector.

Men også den blot 13-årige inder, Parimarjan Negi, bliver særdeles spændende at følge. Han opnåede for nylig sin 3. og afgørende norm til stormestertitlen som den næstyngste nogensinde, kun overgået af Karjakin og fem dage hurtigere end Carlsen.

Karsten Rasmussen er udover Curt Hansen det bedste danske bud på en topplacering og er samtidig den eneste fra påskens landsholdsklasse (med undtagelse af Jacob Aagaard, der spiller under skotsk flag) eller det danske OL-hold, der deltager. Men også rutinerede kræfter som Jens Kristiansen, Carsten Høi og Ole Jakobsen kan drille de store.

Der spilles dagligt frem til og med søndag den 30. juli fra klokken 13:30 med undtagelse af sidste runde, der begynder klokken 10:00.

Turneringens hjemmeside:

www.politikencup.dk