Linares: runde 4-5

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Peter Leko er fantastisk spillende i Linares-turneringen og er gået ind til turneringens anden fridag med et halvt points forspring og en imponerende elopræstation på 2953.

Peter Svidler måtte slippe sin andel i den føring de to delte efter 4. runde og er nu nummer to, efter at han tabte til Aronian i et parti, den armenske World Cup-vinder vandt med forbløffende enkle midler.

Et kort sammendrag af 4. – 5. runde:

Runde 4 (22.02):
Leko      – Ivanchuk   1 – 0
Topalov   – Radjabov   0 – 1
Vallejo   – Aronian    remis
Svidler   – Bacrot     1 – 0

Både Leko og Svidler vandt gode partier mod henholdsvis Ivanchuk og Bacrot. Vallejo mod Aronian endte hurtigt remis, da Aronian med præcist forsvar neutraliserede hvids forsøg på et tidligt kongeangreb. Topalov er helt ved siden af sig selv, og selvom oplægget var fint, så ser den bulgarske verdensmester ud til at have problemer med den konkrete variantberegning:

 Veselin Topalov (2801)
 Teimur Radjabov (2740)
Morelia/Linares (4) 2006

1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 Lg7 4.e4 d6 5.Ld3 0-0 6.Sge2 c5 7.d5 e6 8.h3 exd5 9.exd5 Sfd7 10.f4 f5 11.0-0 Sa6 12.Le3 Sc7 13.Dd2 Te8 14.Lf2 Sf6 15.a3 a5 16.Lh4 Ld7 17.Kh1 De7 18.Tae1 Df7 19.a4 Sa6

20.g4!
Energisk og typisk for Topalovs stil.
20…Sb4 21.Lb1 fxg4 22.f5 Lxf5 23.Lxf5 gxf5 24.Txf5 Dg6 25.Tef1?
25.Sg3 Txe1+ 26.Dxe1 Te8 27.Df1 var stærkt. 28.Tg5 fulgt af Sf5 er en alvorlig trussel udover det direkte angreb på Sf6.
25…Tf8 26.Sg3 Sh5 27.Sce4 Sxg3+ 28.Sxg3 gxh3 29.b3 Tae8 30.Kh2 Txf5 31.Txf5 Te5 32.Dg5 Dxg5 33.Lxg5 Sc2 34.Ld8? Sd4 35.Tf4 Te3 36.Tg4 Kf7 37.Te4 Txb3 0-1

Runde 5 (23.02):
Bacrot    – Leko       remis
Aronian   – Svidler    1 – 0
Ivanchuk  – Topalov    0 – 1
Radjabov  – Vallejo    remis

Radjabov-Vallejo var en kompliceret affære, der sikkert holdt sig i en eller anden form for dynamisk ligevægt. Bacrot var fint tilfreds med remis mod Leko, der heller ikke vovede det store. Derimod lagde Svidler sig forbavsende enkelt ned mod Aronian, der smart valgte en sikker variant mod russerens Grünfeldinder, der ikke involverede nogen risici. Aronian vinder ofte partier mod selv meget stærke spillere, hvor det efterfølgende ser utroligt enkelt ud. Dette var et af dem. Topalov fik sin første gevinst mod Ivanchuk, der fra starten spillede alt for passivt og kort før træk 40 bukkede endeligt under:

 Vassily Ivanchuk (2729)
 Veselin Topalov (2801)
Morelia/Linares (5) 2006

36.Se1? Sxe3! 37.Txe3 Tc1 38.Dd2 Txc1 39.Txe4 dxe4 40.Dg5+ Kf7 0-1

Stillingen efter 5 runder:
1. Leko (Ungarn) 4.0; 2. Svidler (Rusland) 3.5, 3. Aronian (Armenien) 3.0; 4-7. Ivanchuk (Ukraine), Bacrot (Frankrig), Topalov (Bulgarien), Radjabov (Azerbadjan) 2.0; 8. Vallejo Pons (Spanien) 1.5.

Der er fridag i dag, men igen i morgen spilles der igen fra klokken 22.30.

Runde 6 (25.02):
Aronian   – Leko
Radjabov  – Bacrot
Ivanchuk  – Svidler
Topalov   – Vallejo

Officiel side:

http://marca.es/linares/2006

Live-dækning på:

http://linares.soloajedrez.com/