De danske deltagere, Jakob Vang Glud og Nikolaj Mikkelsen, er fantastisk spillende og med helt fremme i Open Es Vermar på Mallorca. Inden sidste runde i dag er Glud én af fire spillere, der fører med 6.5 point. Mikkelsen – efter nederlag i 8. runde til IM Sebastian Siebrect – er et halvt point efter, også i en gruppe på fire spillere.
Nikolaj Mikkelsen (billedet), der startede forrygende med 5/5, har allerede sikret sig en IM-norm, og begge danskere kan i sidste runde spille efter stormesternorm.
Jakob Vang Glud kan nøjes med remis og møder den turneringens højest ratede spiller, russeren Vladimir Burmakin (2581). Nikolaj Mikkelsen møder GM Viesturs Meijers, Letland, som Glud besejrede i 8. runde, men her er kravet en sejr, hvis resultatet i sidste ende skal indfri kravene til en stormesternorm.
Stillingen i toppen inden sidste runde:
1-4. IM Jakob Vang Glud (Danmark), IM Sebastian Siebrecht (Tyskland), GM Vladimir Burmakin (Rusland), IM Renier Castellanos Rodriguez (Chile) 6.5; 5-8. FM Nikolaj Mikkelsen (Danmark), GM Karen Movsziszian (Armenien), GM Ruslan Pogorelov (Ukraine), IM Oleg Gladyszev (Rusland) 6.0 … 87 deltagere.
Open Es Vermar 2007
Binissalem 30.09 – 07.10
http://www.escacs.org/openesvermar/index.php?edicion=2007&le=en