Halvvejsmærket er nået ved det individuelle EM i Gjakova i Kosovo. GM Mads Andersen har gjort det rigtig flot, og har scoret 3½ point i de 6 runder. Pånær sejren i første runde mod en urated lokal spiller fra Kosovo, har han udelukkende mødt spillere over 2600 i rating og scoret 50% mod dem. Særligt imponerende var sejren mod den tidligere juniorverdensmester Kiril Georgiev på 2640. Dette parti kan gennemspilles HER
Sidste år til EM i Jerusalem blev Mads nummer 103. Dengang scorede han kun ½ point af 5 mod spillere over 2600 i rating, så der er er siden sket en stor udvikling i Danmarksmesterens spil.
Mads Andersen spiller i runde 6 remis mod Gawain Jones fra Phillidor. Bagved ses Postny i dyb koncentration mod Rasmus Svane.
Også GM Rasmus Svane kan være godt tilfreds med turneringen indtil videre. Han har i turneringen besejret GM Melkunyan (2646) og GM Postny (2662) og har scoret 4/6.
I morgen onsdag er turneringens eneste fridag inden at runde 7 spilles torsdag eftermiddag.
Program for resten af turneringen:
Torsdag den 19. maj kl. 15:30: Runde 7
Fredag den 20. maj kl. 15:30: Runde 8
Lørdag den 21. maj kl. 15:30: Runde 9
Søndag den 22. maj kl. 15:30: Runde 10
Mandag den 23. maj kl. 11:00: Runde 11
Partierne vises live på turneringens hjemmeside http://eicc2016.com/ – men kan også følges med livekommentarer på Chess24 HER