Topalov fortsætter sit soloridt ved VM-turneringen i San Luis og vandt sit femte parti på stribe efter en elegant afslutning mod Kasimdzhanov. Kun russiske Peter Svidler ser ud til at have bare en teoretisk chance for at indhente bulgareren, men trods sejr over Polgar, så er marginen stadig to point.
Derimod ser løbet ud til at være kørt for Anand, der med sort tabte et spektakulært parti til Morozevich, som ofrede en kvalitet i midtspillet. Men sorts tårne koordinerede slet ikke, og med udsigt til en perspektivløs stilling, satte Anand komplikationer i gang som ikke viste sig til sin fordel.
Leko, der så skidt ud i starten, har nu genvundet formen og besejrede Adams i et fint parti, og ungareren kan om ikke andet så i hvert fald spille med om andenpladsen nu.
Her Topalovs fine afslutning:
Veselin Topalov (2788)
Rustam Kasimdzhanov (2670)
San Luis VM (7) 2005
58…b4 59.Kc5 b3 60.Tb7 Ta1 61.Txb3 Ta5+ 62.Kd4 Ta4+ 63.Ke3 Ta5 64.Tb8+ Kf7 65.Tb7+ Kf8 66.Kd4 Ta4+ 67.Kc5 Ta5+ 68.Kd4 Ta4+ 69.Ke3 Ta3+ 70.Kf2 Ta5 71.Kg3 Txe5 72.Kg4 Txe4+ 73.Kh5 1-0
Ottende runde spilles i aften med start klokken 20.00:
Adams – Svidler
Anand – Polgar
Kasimdzhanov – Morozevich
Topalov – Leko
FIDE VM 2005
San Luis 27.09 – 16.10
7. runde (05.10):
Topalov – Kasimdzhanov 1 – 0
Svidler – Polgar 1 – 0
Leko – Adams 1 – 0
Morozevich – Anand 1 – 0
Stillingen:
1 Topalov 6.5
2 Svidler 4.5
3 Anand 3.5
Leko 3.5
5 Kasimdzhanov 3.0
6 Morozevich 3.0
7 Polgar 2.0
Adams 2.0