Positionsforståelse kl. 20.00 på Skak.dk

Onsdag aften fra kl. 20 til 22 underviser Andreas Wiwe i Dansk Skak Unions klub på nettet, Skak.dk, om emnet “Positionsforståelse”. Det er fjrede gang Andreas Wiwe underviser i dette emne, men man behøver ikke at have været med de første gange for at få glæde af undervisningen.

Andreas Wiwe har flere gange været kommentator på Skak.dk og er fast mand på Jetsmarks førstehold, der netop har vundet XtraCon-Skakligaen.

Har man forlagt brugernavn, password eller hvis man har andre spørgsmål til brugen af Skak.dk, kan man kontakte support@skak.dk for hjælp.