GM-norm til IM Bjørn Møller Ochsner

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

24-årige IM Bjørn Møller Ochsner fra Skanderborg har scoret sin første GM-norm. Det skete i den tyske juleturnering Böblinger Open, hvor Bjørn scorede 7/9, hvilket var en præstationsrating på omkring 2660. De 7 point rakte i øvrigt til en andenplads i feltet på 130 deltagere, hvilket tilmed gav en pengepræmie på 800 euro oveni.

 

 

Første GM-norm til IM Bjørn Møller Ochsner. Foto: Thomas Vestergård 

 

Bjørn vandt undervejs seks partier, spillede to partier remis og tabte et enkelt parti. Enkeltresultaterne var følgende:

 

1. Balazs Fodor (2133) 1 – 0
2. Benjamin Rücker (2255) 1 – 0
3. Xiaopeng Zhang (2299) 1 – 0
4. Mads Andersen (2605) ½ – ½
5. Matthias Dann (2539) 0 – 1
6. Gerhard Junesch (2307) 1 – 0
7. Eduard Miller (2371) 1 – 0
8. Leon Mons (2535) 1 – 0
9. Ma Qun (2620) ½ – ½ 

 

De øvrige danske spilleres placeringer i turneringen blev:

6. GM Mads Andersen, 6½ point
15. FM Filip Boe Olsen, 6 point
37. Peter Grove, 5½ point
66. Bjarne Light, 4½ point  

 

Link til turneringens hjemmeside: HER 

 

Med GM-normen i kufferten rejser Bjørn Møller Ochsner direkte videre til en ny normgivende turnering i Italien. Fra den 2. januar deltager han i den stærke open “Festival Le Terrazze 2019” i Venedig, hvor der er 13 GMere og 12 IMere i feltet.