I årets udgave af Landsholdsklassen spilles der masser af kampskak, og dagens runde var ingen undtagelse.
Først færdig i dagens runde var IM Jesper Søndergaard Thybo der besejrede IM Igor Teplyi i et flot taktisk parti der indebar kvalitetsoffer undervejs. 19.e5 var meget kompromiterende, men gav Jesper mulighed for et farligt kongeangreb. I kommentatorrummet viste Jesper partiet, og der var klapsalver til 27.Ld6!, der afgjorde partiet.
IM Jesper Søndergaard Thybo besejrede IM Igor Teplyi i et flot taktisk parti. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen
Dagens parti:
De to yngste spillere i Landsholdsklassen, 14-årige IM Jonas Buhl Bjerre og 16-årige FM Filip Boe Olsen mødtes, og det blev en fremstødsvariant i Caro Kann med 3.-,c5 – samme variant som Filip mod Bjørn for et par runder siden. Jonas mente at kort rokade var unøjagtigt, og at det er bedre først at spille Sc6. Efter rokade blev Filips kongestilling angrebet, og det så farligt ud, hvis Jonas havde fulgt op med en bondestorm. I stedet åbnede Jonas stillingen på dronningefløjen, og eftet et par unøjagtigheder var Filip tæt på udligning. I tidnød lavede Filip dog flere fejl og tabte.
Ungdomsopgøret mellem 14-årige IM Jonas Buhl Bjerre og 16-årige FM Filip Boe Olsen endte med hvid sejr. Dermed er Jonas oppe på en delt førsteplads i Landsholdsklassen. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen
IM Bjørn Møller Ochsner fik hurtigt udlignet i en Stonewall struktur mod IM Mikkel Antonsen, da han tidligt fik byttet sin en springer for den sortfeltede løber. Et vigtigt tidspunkt i partiet er 18.Dc6, som ved første øjekast ser godt ud, men bringer dronningen i fare for at blive fanget. Bjørn byttede dog om på to træk, således at han kun vandt en officer for nogle bønder. Slutspillet var vundet, men Bjørn lavede flere unøjagtigheder og måtte nøjes med remis.
Stormesteropgøret mellem GM Sune Berg Hansen og Boris Chatalbashev endte remis. Sune fik ikke det store i åbningen mod Boris, og efter 12.-,d5 udlignede sort. I kommentatorrummet demonstrede Sune på bedste vis nuancerne i stillingen, hvor begge parter skal passe på. Efter en del afbytninger kom spillerne ud i et remisslutspil.
Det sidste parti der var færdig, var den førende spiller GM Allan Stig Rasmmussen, der havde sort mod IM Jakob Aablong Thomsen. I den engelske åbning (Siciliansk i forhånden) overraskede Jakob med 5.h4. Jakob valgte planen f3-e4 for at tage kampen op om centrum, men det gav Allan fordel, da løberen på g2 blev passiv. Allan opnåede klar gevinststilling, men i tidnøden spillede han galt, og Jakob kunne kæmpe sig til en remis efter 90 træk!
Dagens resultater:
IM Mikkel Antonsen (2418) – IM Bjørn Møller Ochsner (2499): ½ – ½
IM Jesper Søndergård Thybo (2514) – IM Igor Teplyi (2426): 1 – 0
GM Sune Berg Hansen (2588) – GM Boris Chatalbashev (2521): ½ – ½
IM Jonas Buhl Bjerre (2483) – FM Filip Boe Olsen (2413): 1 – 0
IM Jakob Aabling-Thomsen (2329) – GM Allan Stig Rasmussen (2546): ½ – ½
Stillingen i Landsholdsklassen efter 6. runder:
1. – 2. GM Allan Stig Rasmussen (2540) 4½ point
2. – 2. IM Jonas Buhl Bjerre (2483) 4½ point
3. IM Jesper Søndergård Thybo (2514) 4 point
4. – 6. IM Bjørn Møller Ochsner (2499) 3 point
4. – 6. GM Sune Berg Hansen (2588) 3 point
4. – 6. IM Mikkel Antonsen (2418) 3 point
7. – 8. GM Boris Chatalbashev (2521) 2½ point
7. – 8. IM Jakob Aabling-Thomsen (2329) 2½ point
9. IM Igor Teplyi (2426) 2 point
10. FM Filip Boe Olsen (2413) 1 point
Link til turneringstabellen for Landsholdsklassen: HER
Runde 7 spilles fredag kl. 14:00: Der kan på Danske Spil oddses på kampen:
GM Boris Chatalbashev (2521) – IM Jakob Aabling-Thomsen (2329): (2,00 – 2,30 – 5,70)
IM Igor Teplyi (2426) – GM Sune Berg Hansen (2589): (4,95 – 2,20 – 2,20)
IM Bjørn Møller Ochsner (2503) – IM Jesper Søndergård Thybo (2514): (3,60 – 1,80 – 3,60)
FM Filip Boe Olsen (2408) – IM Mikkel Antonsen (2421): (4,50 – 2,25 – 2,25)
GM Allan Stig Rasmussen (2546) – IM Jonas Buhl Bjerre (2478): (3,60 – 1,60 – 4,80)
Link til Danske Spil Oddset: https://danskespil.dk/oddset/skak
Landsholdsklassen kan også følges på Chess24: HER
DM i lyn spilles fredag aften på Hotel Svendborg. I skrivende stund er der 78 spillere tilmeldt turneringen, heriblandt de tre stormestre GM Lars Schandorff, GM Boris Chatalbashev og GM Allan Stig Rasmussen. Sidstnævnte har vundet mesterskabet de seneste tre år og fem gange i alt. Link til invitation samt tilmelding: HER
På DMs hjemmeside kan kommentatorerne IM Klaus Berg og FM Mads Boe følges live hver dag cirka 30 minutter efter rundestart. Link til streaming: https://www.twitch.tv/danskskakunion
Link til hjemmesiden for DM i skak: http://skak-dm.dk/