I første runde ved Europacuppen for klubhold, var der ikke nogen af de undertippede hold – top møder bund i første runde – der kunne tage matchpoint fra favoritterne. Der var dog et par fine resultater hist og her, bl.a. John Rendboes remis mod GM Sabino Brunello.
Det bedste bud på en dansk topplacering, Team Xtracon Køge, til holdmøde før runden. Foto: Finn Stuhr
Finn Stuhr skriver hjem til skak.dk om 1. runde:
Michael Adams blev ramt af Skytte
Kim Pilgaard afsluttede med genialitet
Wasas fightere blev sænket i gløgg til halsen
Overskrifterne stråler af succes! Kikker vi nærmere efter var de 2 individuelle resultater jo også det eneste lyspunkt i de ventede resultater.
Århus/Skolerne – ITA Obiettivo Ricarcimento Padova 1-5
Århus/Skolerne fik hevet et helt point hjem mod Italienske Obiettivo Ricarcimento Padova med ½ point på bræt 1 hvor Rasmus Skytte med lige spil i hele kampen fik hentet en remis hjem mod Michael Adams 2692. På 6. brættet hentede John Filip Rendboe en remis hjem mod Sabino Brunello.
Brønshøj SF – NED HWP Sas van Gent 2-4
Brønshøj fik frygtelige tæv på de 4 nederste brætter og de to frontkæmpere på Københavnerholdet, Aref Vasli og Kim Pilgaard måtte kæmpe for sejren og især Kim Pilgaard, der længe kæmpede for at holde sammen på brikkerne, lavede den taktiske genialitet, der gjorde at godt nok gav han modstanderen en ekstra dronning, men da Kim kom først til forvandlingsfeltet, var det også ham som kunne jonglerer med 2 dronninger til modstanderen var mat og modstanderen, den hollandske Helmut Gardons 2 dronninger kunne blot passivt se på at en dansk viking godt kan lide hollandsk lakrids.
Brønshøj klar til kamp. Foto: Finn Stuhr
Hillerød SK – KGSRL Gent ½-5½
Resultat siger måske en ting, men der blev kæmpet indædt på alle brætter og Jan Nordenbæk kæmpede for holdæren, fik ris som sidste mand af Robert ”Ris”. Holdleder Tim Jaksland var eneste mand på holdet der skrabede point til holdet.
Køge SK – Wasa SK 5 – 1
Wasas drenge blev sænket i gløgg til halsen som ventet, men der blev kæmpet godt om magten i Østersøen. Vikingen fra Norge tog hurtig partiet hjem på bræt 1, slemt så det ud på bræt 6 hvor Mikkel Antonsen kom dårligt fra start mod en forberedt Holdleder Birger Wenzel, længe stod det til at blive svensk gevinst, men Mikkel måtte have tryllestaven frem og de svenske brikker blev blågule i mere end en forstand.
Axel Smith på bræt 4 tog en remis mod sin svenske modstander. Hvis holdleder Henrik Mølvig går efter sejre, så er det nok ikke landsmænd, der skal mødes!
Når kampen om Østersøen var sej, skyldes det fighten mellem Gabor Papp og Rauan Sagit. Fighten varede i 6½ time og der blev foretaget 150 træk før de sluttede fred.
Finn Stuhr
I anden runde skal Team Xtracon Køge møde tyske Viernheim 1934. En match, hvor Køge er favoritter. Århus/Skolerne møder italienske Arrocco og er også favoritter. Brønshøj møder MuConsult Apeldoorn fra Holand, der er seedet som nummer 38 mod Brønshøj seedning som nummer 54. Endelig skal Hillerød op mod det islandske hold Viking Chess Club, der er seedet 10 pladser højere end københavnerne.
Resterende program:
Mandag den 11. november kl. 15:00: 2. runde
Tirsdag den 12. november kl. 15:00: 3. runde
Onsdag den 13. november kl. 15:00: 4. runde
Torsdag den 14. november kl. 15:00: 5. runde
Fredag den 15. november kl. 15:00: 6. runde
Lørdag den 16. november kl. 15:00: 7. runde
Link til holdopstillinger og resultater på Chess-Results.com.
Officiel hjemmeside for turneringen: sahcg.me/euclubcup/