Træningssamling i Præstø

Juniorlandstræner Mads Boe skriver fra Præstø:
Det er i denne weekend at de unge talenter i U16-U12 er samlet i Præstø til træningssamling. Træningssamlingen sker i et samarbejde med Præstø Skakklub, som står for alle de praktiske ting i forbindelse med arrangementet. I øvrigt en stor tak til klubben for en formidabel opbakning og hjælp i forbindelse med arrangementet.

Juniorerne
Træningssamlingen startede fredag aften med undervisning af IM Nicolai V. Pedersen og FM Tom Petri. Temaerne har været så vidt forskellige som tårnslutspil, Benkö gambit og kampen om centrum.
Lørdag formiddag var GM Lars Schandorff forbi, og underviste i temaet “gode og dårlige officerer”. Lars sluttede af med at vise et gammelt klassisk angrebsparti med Fischer. Foredraget var åbent, og en del fra Præstø Skakklub var mødt op.

GM Lars Schandorff underviser
Om eftermiddagen blev der afholdt en match med normal betænkningstid mellem et lettere forstærket hold fra Præstø Skakklub og de unge talenter. De unge talenter var samlet set “underdogs”, men gjorde det fint, og var tæt på at vinde matchen! Resultaterne var følgende:

Bræt Præstø venner& Rating Talent Rating
1 Henrik Christensen 2016 0-1 Martin Percivaldi 2010
2 Flemming Preuss 2010 ½-½ Jesper S. Thybo 2004
3 Claus Hansen 1966 1-0 Jens A. Ramsdal 2002
4 Morten F. Jensen 1963 ½-½ Rasmus Thøgersen 1857
5 Bjarne Haar 1904 0-1 Tobias Dreisler 1768
6 Morten Madsen 1880 0-1 Mathias Kejlstrup Simonsen 1732
7 Erik O. Hansen 1868 1-0 Troels Bækgaard Andersen 1729
8 Torben B. Jensen 1848 0-1 Tobias Ilsø Jensen 1712
9 Uffe S. Christensen 1780 1-0 Tor Kristian Joensen 1668
10 Steen D. Jensen 1774 ½-½ Sophus Mecklenburg Møller 1663
11 Peter Thomsen 1745 ½-½ Bjarke Hautop Kristensen 1651
12 Lars Søndergaard 1702 1-0 Arunn Ananthan 1627
13 Bjarne Petersen 1631 ½-½ Bjarke Vangsgaard 1595
14 Jan Gregor 1617 ½-½ Filip Boe Olsen 1590
15 Brian M. Nielsen 1611 1-0 Frederik Borg Schweizer 1450
16 Egon Hansen 1560 ½-½ Samuel Peter Heine Nielsen 1417

Resultat: 8½-7½
Gennemsnit Præstø: 1804, forv. 9,90. Gennensnit Juniorer: 1717, forv. 6.10


Efter matchen gennemgik Tom, Nicolai og undertegnede partierne. En begivenhedsrig dag blev afsluttet med fodboldkamp, foredrag ved undertegnede og lynturnering.


Så det er nogle trætte talenter der i dag sidst på eftermiddagen vender hjemover efter en spændende og indholdsrig weekend!


Se mere på Præstø Skakklubs hjemmeside: www.p-skakklub.dk


Mads Boe