FM Jørn Sloth og Bo Jacobsen har begge 2 af 2 ved Senior VM i Kroatien. I tredje runde har de sort mod hver sin stormester i partier, der vil blive vist live på turneringens hjemmeside torsdag kl. 16.00.
Jørn Sloth møder GM Gennadij Timoscenko (2483) fra Slovakiet mens Bo Jacobsen møder GM Krunoslav Hulak (2480) fra Kroatien. 29 spillere har stadig maksimumpoint af de 201 deltagere. På 1½ point finder man bl.a. FM Bent Sørensen, IM Bjørn Brinck-Claussen, Jens Kølbæk og Erik Holm Jacobsen.
Bjørn Brinck-Claussen mødte i 2. runde Mark Rubenstein (1993) fra Israel. Ved siden af Rubenstein sidder Arne Bjørn Jørgensen (Foto: Pouelsten Holm Grabow)
Hjemmeside: www.rijekachess.com