Er du rutineret skakspiller med godt kendskab til skak i Danmark, og kan du nikke ja til ønsket om at få flere piger og kvinder ind i det danske skakliv, er du måske personen vi søger til at sørge for netop dette.
Har du nogle tanker om hvorfor der pt. ikke er så mange, og hvad der eventuelt kan gøres for at øge antallet, er det bestemt et plus.
Vi søger en person som kan skabe overblik over aktive pige og kvindespillere over hele landet, som kan medvirke til at skabe arrangementer og skakmiljøer som kan styrke og bevare skakinteressen hos målgruppen. Du får i samarbejde med klubledere og Dansk Skak Unions kvindeudvalg til opgave at skabe et miljø og en række arrangementer som er attraktive nok til at øge antallet af aktive piger og kvinder i de danske skakklubber.
Lyder dette som noget for dig imødeser vi din ansøgning med spændt forventning, og Dansk Skak Unions formand svarer naturligvis gerne på opklarende spørgsmål inden du formulerer din ansøgning, som vi håber at modtage snarest muligt.
Vi forbeholder os retten til at besætte stillingen når den rette person er fundet.
Poul Jacobsen, telefon 4083 3616, formand@skak.dk