Louise Fredericia DM i hurtigskak

Louise Fredericia vandt overbevisende det Uofficielle DM i Hurtigskak for kvinder med 1 points forspring til Oksana Vovk.

Til næste år regner kvindelandstræner Thorbjørn Bromann med, at stævnet vil have karakter af et officielt DM, men den slags skal igennem de rette beslutningsgange i DSU inden.


Louise Fredericia (foto: thv)

18 spillere fra hele landet var mødt til start i K41s lokaler i Valby, som klubben havde stillet gratis til rådighed for arrangementet. Den reelle afgørelse i turneringen faldt i 5. runde hvor Louise Fredericia slog ratingfavoritten Oksana Vovk.

Turneringen havde deltagelse af spillere fra begyndere til den danske kvindeelite, men alle deltagere kom på tavlen.


Spillesalen (foto: thv)

Slutstillingen i toppen:
1. WFM Louise Fredericia, 5½ point af 6
2. WIM Oksana Vovk, 4½ point
3. WFM Sandra de Blecourt Dalsberg, 4 point


Arrangørerne Thorbjørn Bromann og Jacob Carstensen klarer opvasken (foto: Bjarne Eiholt)

Resultater: http://chess-results.com/tnr41219.aspx?lan=1