Partier og resultater fra 6. runde ved OL

Sjette runde ved OL i Khanty-Mansiysk bød på to overbevisende sejre til de danske hold. I den åbne række slog Danmark IBCA (International Braille Chess Association), der er et hold af blinde skakspillere, med 3½ – ½. Kvinderne slog Japan med 4 – 0.

I toppen af den åbne række spillede Georgien og Armenien 2 – 2, mens Ukraine slog Ungarn med 3 – 1, hvilket gør topstriden helt åben da alle da tre hold nu har 11 matchpoint. Ukraine indtager dog førstepladsen på bedre korrektion end Armenien. De har samme antal brætpoint.

Hos Ukraine har Vassily Ivanchuk scoret 5 af 5 mens Levan Pantsulaia har scoret det samme for Georgien. For Norge har Magnus Carlsen skuffet med 2 af 4 indtil nu.

Marie Frank-Nielsen stod til gevinst efter 5 træk, men måtte vente til træk 20 inden der blev givet hånd. Derefter loggede Marie Frank sig på Skak.dk, hvor hun kommenterede partiet og fortalte løst og fast om livet i OL-lejren. Bl.a. at alle i den danske lejr her det godt og at forholdene generelt er fine og slet ikke, som man kunne have frygtet, når spillestedet ligger i Sibirien.

Tirsdag sidder Andreas Wiwe klar ved tasterne på Skak.dk fra kl. 11.00. Holdet i den åbne række skal møde Andorra, der ikke ser skræmmende ud på papiret, mens kvinderne skal møde Argentina, der til gengæld er klare favoritter.

Dagens partier kan gennemspilles længere nede på siden.

Enkeltresultater.
Den åbne række:
Danmark – IBCA 3½ – ½
Bræt 1: GM Sune Berg Hansen (2595) – IM Yuri A Meshkov (2419) 1 – 0
Bræt 2: GM Allan Stig Rasmussen (2530) – IM Sergey Krylov (2359) 1 – 0
Bræt 3: IM Jakob Vang Glud (2479) – FM Oliver Mueller (2311) 1 – 0
Bræt 4: IM Nikolaj Mikkelsen (2432) – FM Sergej Wassin (2295) ½ – ½

Kvinderækken:
Danmark – Japan 4 – 0
Bræt 1: WIM Oksana Vovk (2157) – WCM Emiko Nakagawa (1806) 1 – 0
Bræt 2: Carina Eilegaard Jørgensen (2025) – Haruno Maeda () 1 – 0
Bræt 3: WFM Marie Frank-Nielsen (2036) – Hisako Wakabayashi (1493) 1 – 0
Bræt 4: Trine Treppendahl (2009) – Arisa Kikuchi () 1 – 0

Links til OL:
Officiel side: www.ugra-chess.ru
Resultater: www.chess-results.com/tnr36795.aspx?lan=1
Holdkaptajn Jan Gustafssons side: www.jan-gustafsson.de
Livekommentering: Skak.dk