BSFs jubilæumsturnering starter mandag

Brønshøj Skak Forenings 75 års jubilæumsturnering, der samtidig er Københavnsmesterskabet 2010, starter mandag den 15. februar kl. 17.00 i Brønshøjs lokaler på Frederikssundsvej 118 A.

Blandt de 36 deltagere er 5 stormestre, 3 IMere og 9 FMere. Syv nationer er repræsenteret i turneringen: Danmark, Sverige, Norge, Island, Færøerne, Frankrig og Honduras!

Favoritter er de to svenske stormestre Tiger Hillarp-Persson og Jonny Hector, mens GM Allan Stig Rasmussen må være det bedste danske bud på en turneringsvinder.

Arrangørerne lover live-dækning på hele 8 brætter.

Følg med på: www.kobenhavnsskakunion.dk