Senior EM spilles fra den 26. maj til den 3. juni i Acqui Terme i Italien. Danmark har to deltagere med, IM Uffe Vinther-Schou i 50+ klassen og Allan Astrup Jensen i 65+.
Turneringen spilles over 9 runder og efter runde 6 har Uffe scoret 4½ af 6, hvilket både er omkring den forventede score og seedningen som nummer 9.
I 65+ har Allan scoret 2½ af 6, og er placeret som nummer 65. Der spilles hver dag fra den 26. maj til den 3. juni kl. 15.00.
Turneringens hjemmeside med live-dækning: https://www.scaccomattissimo.com/ecu-senior-2023/
Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr721661.aspx?lan=16
I Norway Chess løb Magnus Carlsen ind i et af de sjældne nederlag, da han allerede i 1. runde tabte til Fabiano Caruana. I øvrigt første gang siden 2015, at Caruana besejrer Carlsen i et turneringsparti:
I runderne 2 og 3 har Carlsen spillet remis imod henholdsvis Wesley So og Nakamura, men efterfølgende vundet begge omkampspartier.
Stillingen efter 3 runder:
1. Fabiano Caruana, 7½ point
2. Alireza Firouzja, 6 point
3. Hikaru Nakamura, 5 point
4. Dommaraju Gukesh, 4½ point
5. – 6. Anish Giri, 4 point
5. – 6. Nodirbek Abdusattorov, 4 point
7. Wesley So, 3½ point
8. Magnus Carlsen, 3 point
9. Shakhriyar Mamedyarov, 2½ point
10. Aryan Tari, 1 point
Resterende program for turneringen:
Lørdag den 3. juni: 4. runde
Søndag den 4. juni kl. 17:00: 5. runde
Mandag den 5. juni kl. 17:00: 6. runde
Tirsdag den 6. juni kl. 17:00: 7. runde
Onsdag den 7. juni: Fridag
Torsdag den 8. juni kl. 17:00: 8. runde
Fredag den 9. juni kl. 17:00: 9. runde
Link til hjemmesiden for turneringen: https://norwaychess.no/
Link til live på Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/norway-chess-2023/1/1/1
I de to åbne turneringer i forbindelse med Norway Chess, er der 11 danske deltagere.
I Gruppe Open har Leia Andries og Sarah Sima Derlich (billedet øverst) mulighed for en topplacering med en sejr i de to sidste runder. Sauran Bekmukhanov, der også har 5 point, har valgt at sidde over i næstsidste runde.
De danske resultater efter 8. og næstsidste runde:
Gruppe GM – 73 deltagere:
28. IM Rasmus Skytte (2356) 3½ af 6
29. CM Mikkel Vinh Løftgaard (2258) 4½ af 8
46. Vitus Bondo Medhus (2126) 3½ af 8
49. Alf Andries (2071) 3½ af 8
71. Robert Skytte (1683) ½ af 6
Gruppe Open – 45 deltagere:
9. Leia Andries (1633) 5 af 8
12. Sauran Bekmukhanov (1629) 5 af 8
15. Kathrine Lindegaard Bruntse (1603) 4 af 7
11. Sarah Sima Derlich (1522) 5 af 7
21. Caroline Lindegaard Bruntse (1459) 3½ af 7
30. Bastian Rynkjøb (1384) 3½ af 8
Resultater for Norway Chess Open: https://tournamentservice.com/invitation.aspx?TID=NorwayChessOpen2023NGP-SotraSjakklubb&fbclid=IwAR3AgTf6CVoNcGDomsmTkeve5VMCXVDEn-8-ZNnv-HLEy68gCr0TT0PpiOs
Der er billeder fra Norway Chess Open på Facebook: https://www.facebook.com/sjakktromso
Danmarksmester Boris Chatalbashev har lige deltaget i Laimer Pfingst-Open A i München. Boris scorede 6/9 og endte på en delt 7-plads – efter korrektion en 12. plads. Med en præstation på 2395 kostede det over 20 elopoint. Turneringen blev vundet af den kendte spanske (russiske) stormester Oleg Korneev, der scorede 7 point.
Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr738558.aspx?lan=32&art=1
I forlængelse af Laimer Phingst Open var der endnu en open i München for Boris Chatalbashev. 1. Münchner Pfingst-Open A startede den 31. maj og spilles frem til den 7. juni. Boris er seedet som nummer 7 i et felt på 162 deltagere. I første runde vandt han over WGM Varshini fra Indien.
Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.schachfestival-muenchen.de/
Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr774152.aspx?lan=32