IM Martin Haubro fra BMS blev en overraskende vinder af Landsholdsklassen, og dermed ny Danmarksmester 2022. Med slutscoren på 7 point scorede Martin samtidigt sin første GM-norm. Endda ½ point over kravet.
I dagens runde havde Haubro hvid imod IM Martin Percivaldi, og i en franskmand fik han ud af åbningen en klar positionel fordel. Percivaldi måtte forsvare sig med en passiv løber på e6 og et tårn på h6 der var helt ude af spil. Efter en del afbytninger manglede tårnet i forhold til at forsvare en farlig fribonde på dronningefløjen. Partiet:
GM Jesper Søndergaard Thybo havde også 6 point inden sidste, og da Martin vandt, var kravet pludselig en sejr med sort imod IM Bjørn Møller Ochsner for at dele førstepladsen, og dermed komme ud i omkamp mandag kl. 13:00 på Hotel Svendborg. Jesper valgte at spiller Berlinerforsvaret i spansk, som er en åbning det godt kan være svært at vinde med, og havde ikke reelle gevinstmuligheder i dagens længste parti der sluttede remis efter 66 træk.
GM Jonas Buhl Bjerre tog 3. pladsen i turneringen ved i sidste runde at besejre IM Nikolaj Borge med sort i Adams attack i Najdorf. Jonas ofrede allerede i træk 15 en kvalitet for behageligt spil, hvor han kunne samle et par svage bønder op. Nikolaj forsøgte sig med en taktisk point med et springeroffer for at få en dårlig springer med i spil, men Jonas beviste at spingerofferet kunne modtages, og vandt relativt ubesværet.
GM Lars Schandorff sluttede af med sejre i de to sidste runder, og blev dermed nummer 4 i Landsholdsklassen. I dagens runde vandt han stormesteropgøret imod GM Carsten Høi. I en Nimzoindisk begik Høi allerede i træk 11 med hvid en stor fejl, der som minimum tabte en bonde med en efterfølgende håbløs stilling. Høi forsøgte i stedet med et officersoffer, men fik aldrig tilstrækkeligt modspil.
IM Filip Boe Olsen troede han kendte en bestemt Najdorf-variant, hvor hvid ofrer en kvalitet, hvorefter stillingen bliver remis ved trækgentagelse. IM Jacob Sylvan opdagede dog ikke, at Filip havde valgt et forkert felt til dronningen i træk 14, og valgte at fortsætte den normale måde at spille remisvarianten på. En begivenhedsløs remis i 20 træk efter trækgentagelse.
Sidste rundes resultater:
IM Nikolaj Borge (2403) – GM Jonas Buhl Bjerre (2611) 0 – 1
IM Jacob Sylvan (2319) – IM Filip Boe Olsen (2402) ½ -½
GM Carsten Høi (2359) – GM Lars Schandorff (2475) 0 – 1
IM Bjørn Møller Ochsner (2506) – GM Jesper Søndergaard Thybo (2559) ½ – ½
IM Martin Haubro (2391) – IM Martin Percivaldi (2394) 1 – 0
Slutstillingen i Landsholdsklassen 2022:
1. IM Martin Haubro (2391), 7 point
2. GM Jesper Søndergaard Thybo (2559), 6½ point
3. GM Jonas Buhl Bjerre (2611), 6 point
4. GM Lars Schandorff (2475), 5 point
5. – 6. IM Bjørn Møller Ochsner (2506), 4½ point
5. – 6. IM Filip Boe Olsen (2402), 4½ point
7. IM Martin Percivaldi (2399), 4 point
8. – 10 IM Nikolaj Borge (2403), 2½ point
8. – 10. GM Carsten Høi (2359), 2½ point
8. – 10 IM Jacob Sylvan (2319), 2½ point
I Kandidatklassen tabte den førende spiller Casper Liu med sort til FM Jens Ramsdal. Den unge BMS-spiller fører dog stadig gruppen inden sidste runde, hvor han har hvid imod Mogens Henrik Thuesen,.
Stillingen inden sidste runde i Kandidatklassen:
1. Casper Liu, 5 point
2. – 4. FM Viktor Haarmark Nielsen, 4½ point
2. – 4. Mogens Henrik Thuesen, 4½ point
2. – 4. FM Jens Albert Ramsdal, 4½ point
5. – 9. FM Nicolai Kistrup, 4 point
5. – 9. Peter Kristensen, 4 point
5. – 9. Sigfred Haubro, 4 point
5. – 9. Jacob K. Høyer, 4 point
5. – 9. FM Mikkel Manosri Jacobsen, 4 point
Link til resultater i alle grupper: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27225
Link til live i Kandidatklassen, der spiller sidste runde mandag kl. 09:00: Live – Live (Chess24) – Live (Chess.com) – Live (Lichess)
Link til hjemmesiden for DM: https://skak-dm.dk/