You are currently viewing Ekstraordinært delegeretmøde afholdt

Ekstraordinært delegeretmøde afholdt

Det ekstraordinære Delegeretmøde fik efter omstændighederne en pæn tilslutning, da der inklusive fuldmagter deltog 22 klubber, repræsenterende 919 medlemmer.

Hovedbestyrelsens forslag blev efter en kort debat ændret en lille smule, idet der, efter forslag fra 6.HK formand Claus Andersen, blev tilføjet at det er DSU’s sidste delegeretmøde som skal træffe beslutning om hvilken anden almen velgørende organisation der evt. skal tilgodeses. Herefter blev vedtægtsændringen vedtaget med samtlige fremmødte stemmer for.

Omkring den kommende juniorfond oplyste formand Poul Jacobsen, at vi nu var i mål med indsamlingen, idet vi efter de seneste turneringer som vi har besøgt med raslebøssen, har fået en overraskende stor, og dejlig opbakning, bag projektet. 268 har nu betalt, så det er vi naturligvis taknemmelige for. Næste skridt i forhold til den endelige godkendelse er en ansøgning til Skat, som forhåbentlig med den store tilslutning og vores nye vedtægter kan godkende ansøgningen hurtigt, hurtigt er efter det oplyste en sagsbehandlingstid på omkring 3 måneder.

Under eventuelt var der spørgsmål til Skaksalgets restlager, og muligheden for at købe derfra. Poul Jacobsen oplyste at han var i butikken en til 2 gange om måneden, og klubberne kan stadig bestille f. eks. noteringslister og rundekort, tavler, blot de henvender sig i god tid. Det er planen at lave et samarbejde med 2 eller 3 forhandlere passende fordelt ud over landet, så man fortsat kan købe danske tryksager, og i det omfang disse forhandlere vil det, også bøger fra restlageret.

Det aktuelle arbejde med en eventuel strukturændring på divisionsturneringen gav også anledning til nogle bemærkninger fra salen. Disse bemærkninger refereres sammen med de indkomne klub besvarelser til HB, og kommer til at indgå i overvejelserne.

Efter 25 minutter kunne dirigent Steen Juul Mortensen afslutte delegeretmødet.

Poul Jacobsen